34 / 211
A rne Hægstad
På Københavns Bymuseum findes denne prøveform monteret på en tang (totallængde
49
cm) og de
3
tilhørende kobberlodder for engelsk tin, krontin og manggods.
gang have taget sit udgangspunkt for prøveformens omfang i et metal
med
83
% af blyets vægtfylde, som er
11
,
31
, dvs. et metal med vægt
fylden
9
,
3873
. Da der ikke findes rent metal med denne vægtfylde,
må der have været tale om en legering.
Forinden vi forsøger at løse dette problem, er det nødvendigt at se
lidt nærmere på
1600
-tallets måder at udtrykke vægtfylde på. Vægt
fylde eller, som man i dag foretrækker, massefylde kan bestemmes på
2
måder. Enten kan man ud fra et givet rumfang bestemme faste stof
fers forskellige vægt, eller man kan gå den modsatte vej og ud fra
en given vægtmængde måle sig til de faste stoffers forskellige rum
fang. I erkendelse af at man kan veje med større nøjagtighed, end den
hvormed man kan måle, foretrækker man i nyere tid vejningen, og det
så meget mere som man efter Archimedes’ metode ved nedsænkning i
vand kommer uden om målingen. Efter genopdagelsen af Archimedes
i
1500
-tallet
1
blev det første princip efterhånden det almindelige, men
32