35 / 211
Ole Rømer og kandestøbernes tinkvaliteter
inden for artilleriet fastholdt man længe at bestemme vægtfylden ved
måling af rumfang. Alle artilleriets beregninger gik ud fra en given
vægt - artilleripundet
og de forskellige metallers og metallegerin
gers afvigende vægtfylde udtryktes i diameterforskelle på kugler af
samme vægt. Georg Stiernhielm citerer således i sin lille lærebog i pro-
berkunsten »Archimedes’s reformatus« fra
164
den hollandske inge
niør og fortifikationsekspert Adriaan Metius (død
1607
) for følgende
talforhold mellem en kugle af sølv og en kugle af engelsk tin
90
j : 99i.
Når disse kuglers diameter omregnes til rumfang bliver forholdet mel
lem rumfanget af en kugle engelsk tin og sølvkuglens rumfang som
4
:
3
. Da vægtfylden af engelsk tin i
1600
-tallet beregnedes til
7
j , føl
ger heraf, at sølvet kun skulle have haft vægtfylden
9
,
777
, hvilket er et
overraskende lavt tal, indtil det går op for læseren, at Metius ikke har
anstillet sine beregninger med rent sølv, men med sin tids
15
-lødige
»værksølv«. Til værksølvets vægtfylde
9,77
svarer vægtfylden
10,43
for rent sølv. Den store engelske fysiker Robert Boyle (død
1691
) reg
nede således med vægtfylden
10,4236
for rent sølv. Adriaan Metius’
tilknytning til artilleriet afsløres derved, at han sætter metallernes
rumfang i relation til en jernkugle (kanonkugle), hvis diameter sættes
lig 100.
I lyset af denne digression skal Politie-Commissionens udkast af
19/31683
anskues.
Efter
30
-årskrigen var det
15
-lødige »værksølv« forladt som ud
gangspunkt for beregning af sølvmønters lødighed og i stedet benytte
des
9/10
rent sølv (lødighed
14
lod
7
j gren). Sættes vægtfylden af dette
sølv til
10
,
43
x
9/10
fås vægtfylden
9,387
og rumfanget af
1
mark
(=
16
lod eller
\
pund) sølv af denne lødighed bliver da lig med 1 2 j
lod engelsk tin med vægtfylden
7
,
333
.
Med et udenlandsk forlæg har Politie-Commissionen forestillet sig
en prøveform, hvis rumfang svarede til
1
mark
9
/
10
-sølv. Fyldt med
engelsk tin måtte vægten ikke overstige 12^ lod.
Når man i Danske Kancelli eller i Rentekammeret ikke har kunnet
godtage Politie-Commissionens udkast på dette punkt, så hænger det
sammen med, at den danske speciedaler kun var
14
-lødig (
7/8
rent
sølv) og ikke kommensurabel med engelsk tin inden for vægtsystemet.
Det var derfor naturligt at vælge bly. Det var for hånden som ammu
nition, og det var billigt og nemt at arbejde med. Men frem for alt var
33