![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0021.jpg)
Historiske Meddelelser om København 1957-1981
Ikke mindst disse artikler giver gruppen diverse en stærk koncentra
tion om
1600
-tallets midte, men også de følgende århundreder er dog
behandlet, bl. a. i nogle afhandlinger der har et vist fælles præg ved at
handle om byens forhold til den nærmeste omegn. For exempel skriver
Sigurd Jensen om »Liberalisme contra patriarkalisme - en episode af
striden mellem land og by i det
19
. århundrede« (
1959
), og nye etnolo
giske synspunkter drages ind i »Københavnerbønder« (Holger Rasmus
sen,
1963
), som handler om de kulturændringer der kan opstå ved
kontakten mellem land og by. Omegnen, det vil sige det tidligere
bondeland som nu er indlemmet i København, fylder ellers ikke meget
i tidsskriftet. Der har tidligere været nogle enkelte artikler, men for de
sidste
25
årgange kan man, udover det her nævnte, ikke pege på ret
meget andet end Kamma Struwes »Emdrup og Emdrupborg« (
1957
).
Når man selv bor i Brønshøj, føler man at der kunne gøres lidt mere ud
af dette emne.
Hvad der herefter bliver tilbage i diverse-gruppen er ikke mange
sider, og de er fordelt på næsten lige så mange emner, som der er
artikler. Og emnerne er sandelig meget forskellige, lige fra »Et nyfun
det brev fra Erik af Pommern« (Jens E. Olesen,
1981
) over spørgsmålet
om, »Hvor boede Københavns sværdfegere?« (H. D. Schepelern,
1958
)
til de gruelige »Storpolitiske rygter i København
1822
« (Georg Nørre
gård,
1958
). Rygterne gik ud på, at den danske konge skulle overtage
Hannover og til gengæld afstå Sjælland og Fyn til den engelske konge.
En enkelt artikel fortjener særlig omtale, fordi den er et »Forsøg på en
navnehistorisk og erhvervsmæssig analyse af Roskildebispens jordebog
for København
137
og et udbudsmandtal for alle københavnske roder
omkring
1510
« (Thelma Jexlev,
1978
). Når man ser på hvor meget et
spinkelt materiale fra middelalderen kan bringes til at fortælle, må
man håbe at tilsvarende undersøgelser må blive taget op for nyere
tider, hvor kilderne er væsentlig bedre. Det er egentlig mærkeligt at
den store interesse historikere i de senere år har vist for befolknings
historiske (demografiske) undersøgelser endnu ikke er slået igennem i
Historiske Meddelelser. Men det kommer nok.
Tilbage står to mindre grupper som behandler henholdsvis gen
stande og arkivalske kilder til byens historie. I sider tæller de nogen
lunde lige meget, men artiklerne om
genstande
er oftest meget korte.
De fleste af dem er skrevet af Bymuseets medarbejdere og handler
19