16 / 211
rie. På den baggrund er det bemærkelsesværdigt at gruppen først op
træder som nr.
7
(regnet efter sidetal) på emnefordelingen for Histori
ske Meddelelser. Her er der dog god grund til at gøre opmærksom på,
at det er meget svært at afgrænse emnet. Der er en mængde artikler
hvor personer spiller en væsentlig eller endog central rolle, uden at det
vil være rimeligt at karakterisere disse artikler som personhistorie. Det
gælder for exempel Gustav Albecks artikel om »Absalons eftermæle«
(
1967
). Den handler nemlig ikke først og fremmest om personen Absa
lon, men - som undertitlen lyder - om »nogle træk af hans »mytes«
historie«. Heller ikke Johan Jørgensens to store artikler om »Patriciat
og enevælde«
(1963
og
1964
) er regnet med. De indeholder ganske vist
en fylde af personhistorie, men det er næppe den side af emnet der
har fået forfatteren til at skrive artiklen. Hans ærinde var at belyse
hvordan det gik borgerstanden efter at den havde været kongens for
bundsfælle ved enevældens indførelse i
1660
. Så skulle Sigurd Jensens
3
artikler om borgmestrene Fenger, Borup og Hedebol (
1967
,
1976
og
1979
) måske snarere være regnet som personhistorie, omend den første
har undertitlen »træk af københavnsk kommunalpolitik i
1870
’erne og
1880
’erne«.
På den anden side kunne noget af det, som her er talt med, lige så
godt være anbragt i en anden gruppe. Det gælder for exempel Harald
Jørgensens skildring af »Retssagen mod slagtermester Daniel Kyse
1771
-
77
« (
1980
), som udmærket kunne grupperes som retshistorie; og
»Ditmer og Johan Bøfke, to københavnske kræmmere fra enevældens
tid« (Johan Jørgensen,
1961
) er selvfølgelig også et bidrag til handelens
historie.
Selvom man opfatter udtrykket personhistorie så bredt som over
hovedet muligt, så får gruppen dog på langt nær en så dominerende
placering, som den har i de amtshistoriske årbøger. Man kunne fristes
til at tro, at det er udtryk for en redaktionel linje. Det kan i hvert fald
ikke skorte på emner; Københavns historie er fuld af væsentlige og
farverige skæbner, som nok kunne friste til en levnedsskildring.
Ser vi på de
14
artikler der er anbragt i gruppen, adskiller person
galleriet sig også stærkt fra det vi møder i de amtshistoriske årbøger.
Der kan man nemlig vente at op til en tredjedel af artiklerne handler
om præster eller lærere. Her er der
4
ret små artikler om diverse
embedsmænd (byfoged, toldbetjent, rådstuearkivar og mineralinspek
Knud Prange
14