Previous Page  16 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 16 / 211 Next Page
Page Background

rie. På den baggrund er det bemærkelsesværdigt at gruppen først op­

træder som nr.

7

(regnet efter sidetal) på emnefordelingen for Histori­

ske Meddelelser. Her er der dog god grund til at gøre opmærksom på,

at det er meget svært at afgrænse emnet. Der er en mængde artikler

hvor personer spiller en væsentlig eller endog central rolle, uden at det

vil være rimeligt at karakterisere disse artikler som personhistorie. Det

gælder for exempel Gustav Albecks artikel om »Absalons eftermæle«

(

1967

). Den handler nemlig ikke først og fremmest om personen Absa­

lon, men - som undertitlen lyder - om »nogle træk af hans »mytes«

historie«. Heller ikke Johan Jørgensens to store artikler om »Patriciat

og enevælde«

(1963

og

1964

) er regnet med. De indeholder ganske vist

en fylde af personhistorie, men det er næppe den side af emnet der

har fået forfatteren til at skrive artiklen. Hans ærinde var at belyse

hvordan det gik borgerstanden efter at den havde været kongens for­

bundsfælle ved enevældens indførelse i

1660

. Så skulle Sigurd Jensens

3

artikler om borgmestrene Fenger, Borup og Hedebol (

1967

,

1976

og

1979

) måske snarere være regnet som personhistorie, omend den første

har undertitlen »træk af københavnsk kommunalpolitik i

1870

’erne og

1880

’erne«.

På den anden side kunne noget af det, som her er talt med, lige så

godt være anbragt i en anden gruppe. Det gælder for exempel Harald

Jørgensens skildring af »Retssagen mod slagtermester Daniel Kyse

1771

-

77

« (

1980

), som udmærket kunne grupperes som retshistorie; og

»Ditmer og Johan Bøfke, to københavnske kræmmere fra enevældens

tid« (Johan Jørgensen,

1961

) er selvfølgelig også et bidrag til handelens

historie.

Selvom man opfatter udtrykket personhistorie så bredt som over­

hovedet muligt, så får gruppen dog på langt nær en så dominerende

placering, som den har i de amtshistoriske årbøger. Man kunne fristes

til at tro, at det er udtryk for en redaktionel linje. Det kan i hvert fald

ikke skorte på emner; Københavns historie er fuld af væsentlige og

farverige skæbner, som nok kunne friste til en levnedsskildring.

Ser vi på de

14

artikler der er anbragt i gruppen, adskiller person­

galleriet sig også stærkt fra det vi møder i de amtshistoriske årbøger.

Der kan man nemlig vente at op til en tredjedel af artiklerne handler

om præster eller lærere. Her er der

4

ret små artikler om diverse

embedsmænd (byfoged, toldbetjent, rådstuearkivar og mineralinspek­

Knud Prange

14