14 / 211
(
1972
), og »Frederiksstadens første borgerhuse og deres placering« er
skildret af John Erichsen (
1971
). Det seneste anlæg, der er behandlet,
er »Kronprinsessegade« (Torben Ejlersen,
1976
), en undersøgelse som
ikke mindst er interessant ved at den søger at foretage en social grup
pering af gadens indbyggere. Det er en indfaldsvinkel som nok med
held kunne overføres til andre kvarterer og gader - for exempel bro
kvartererne, som desværre slet ikke er blevet behandlet i disse årgange
af Historiske Meddelelser. Man mærker heller ikke meget til at en
væsentlig del af København er dækket af villakvarterer; både arkitek
turhistorikere og socialhistorikere måtte kunne få noget spændende ud
af dette emne.
Til byggeri i København kan man endvidere regne byens fæstning.
Den ældre del, fra svenskekrigens tid, som fik så stor en betydning for
byens skæbne og udvikling, er behandlet af Thøger Bang (
1959
) og
provisorieårenes anlæg af A. N. Hvidt (
1964
).
Ser man på de behandlede bygningers alder, er det let at mærke,
hvor forfatternes kærlighed ligger. Middelalderen og
1500
-tallet er
stort set ubehandlede, mens tyngdepunktet ligger i
1600
-årene der
tegner sig for lige så mange sider som de to følgende århundreder til
sammen. Ser man bort fra de huse hvis skæbne er fulgt til nutiden, så
er dette århundrede unægtelig stedmoderligt behandlet. Rådhuset fra
1905
er den nyeste af de behandlede bygninger.
Der er også en anden ting man kan undre sig lidt over. Husene er
først og fremmest betragtet som bygninger, det er langt fra i alle artik
lerne man får en fornemmelse af at de også har været boliger, hvor der
har levet mennesker; boligindretning og det liv der har udfoldet sig
bag murene bliver sjældent beskrevet. Husene bliver ofte til kulisser.
Nu kunne disse temaer jo være taget op under gruppen
kultur
historie og kunst,
som figurerer som nummer to på emnelisten. Et par
artikler kan da også nævnes. På grundlag af regnskaber får man et for
trinligt indblik i »Et københavnsk borgerhjem i første halvdel af det
19
. århundrede« (Sigurd Jensen,
1974
), og et dødsboskifte fra
1757
fører os inden for dørene hos »Kongelig flådemaler Andreas Nielsen
Bergsøe« (Bent Bergsøe,
1977
). Meget fra gruppen kulturhistorie fal
der i en række mindre afsnit: lidt om skoleforhold, lidt om »Gamle
færdselsregler« (Kristian Hvidt,
1968
), »De københavnske sporvejes
første epoke« (Sven Røgind,
1964
) og om politiets forhold. Et par
Knud Prange
1 2