18 / 211
tiden derefter er der kun lidet og fra de sidste godt
10
år, intet. Der er
altså emner nok at tage fat på, for exempel industrialiseringen og dens
betydning for byens erhvervsliv, byggeri, sociale forhold, politiske
forhold og befolkningsudvikling. Richard Willerslevs artikel »Den
slesvigske, svenske og russiske indvandring til København
1850
-
1914
«
(
1981
) kommer ind på nogle af disse problemer, som forhåbentlig vil
friste flere forskere. Noget lignende gælder for Københavns havn. Her
er der kun fundet én artikel i de sidste
25
årgange, nemlig »Grosserer
A. W. Andersens sydhavnsprojekt« (Jens Vibæk,
1975
) - et projekt som
i øvrigt aldrig blev gennemført.
Det må retfærdigvis nævnes, at nogle af artiklerne om
sociale fo r
hold
belyser sider af de problemer der her er nævnt. Det gælder ikke
mindst den spændende diskussion der udspandt sig om Christian Chri
stensens bog: En rabarberdreng vokser op. Henry Bruun lagde ud med
»Oprør i rabarberkvarteret?« (
1965
) og Henry Stjernqvist svarede
med »Da de begravede Eriksen« (
1966
). Debatten drejer sig om kilde
værdien af erindringer, men kaster også et skarpt lys over forholdene
på Nørrebro i
1890
’erne.
Flere artikler handler om de forsøg man gjorde på at bekæmpe nød
og fattigdom. O. Kølin har således skildret »Kollektiv bespisning i
København i
19
. århundrede« (
1958
) og skrevet en jubilæumsartikel
om »Københavns Kommunes Folkekøkkener -
50
år
1967
« (
1966
). En
helt speciel foranstaltning har givet stof til en lang afhandling om
»Asserbo-lejren og bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden i
1930
’rne« (Hans Sode Madsen,
1980
), og den private indsats får sat et
smukt minde i »Filantropen Ludvig Israel Brandes« (Johannes Leh
mann,
1965
).
I modsætning til de tidligere nævnte grupper behandler artiklerne
om sociale forhold i meget høj grad emner fra de sidste
10
år. Ældre
tider er dog ikke forsømt. En meget stor artikel drejer sig således om
»Københavns politi og forholdet til offentligheden omkring enevæl
dens ophør« (J. Svane-Mikkelsen,
1969
), og et lidt mere specielt emne
tages op af John Christensen og Henrik Stevnsborg i »Politi og prosti
tuerede i
1790
’ernes København« (
1977
). Endelig har Sigurd Jensen
behandlet
3
meget forskellige, men hver for sig særdeles interessante
emner i artikler om »Københavnske ågerkarle i
1790
’erne« (
1975
),
»Omkring en enkekasse« (
1979
) og »Et regnskab fra rokokotiden«
Knud Prange
16