19 / 211
Historiske Meddelelser om København 1957-1981
(
1969
). Især det sidste exempel viser hvordan den kyndige historiker
kan få et tilsyneladende kedeligt talmateriale til at blive levende og
belysende.
Der er endnu et stof der kan bidrage til at kaste lys over sociale for
hold, det er de
breve, rejseskildringer og erindringer
som Historiske
Meddelelser med rette har bragt så mange af. Her får vi i flere tilfælde
byen at se med fremmedes øjne. Det gælder for exempel schweizeren
Tribolet, der var her i
1672
(Chr. Bang,
1972
) og kapellanen i Havn
bjerg, der var »Turist i København
1737
« (Lars N. Henningsen,
1978
).
Vi kan også følge en række polske besøgendes indtryk af »København i
enevældens sidste århundrede« (Kazimierz Slaski,
1973
), Chr. Gandil
har offentliggjort nogle dagbogsoptegnelser om »En ung norsk dames
oplevelser i København i forrige århundrede« (
1981
), og en jysk
bondekarl har givet en fyldig beskrivelse af byen i årene
1849-50
(Ed.
A. Nissen,
1962
).
1800
-årene får en ganske solid dækning, for exempel gennem »Gros
serer Nicolai Johan Meinerts erindringer« (
1970
) og Nyboder-drengen,
typograf »G. A. Petersens dagbøger« (Egil Skall,
1973
). Vi kommer
også tæt ind på livet af »en socialistisk pioners forbavsende dobbelt
spil« gennem »Cigarmager Wurtz breve til redaktør Haase« (Børge
Schmidt,
1959
). Julius Lehmann har skrevet om »Min skoletid«
(
1978
), det vil sige tiden omkring
1870
, og vi kan følge en ung historie
studerendes møde med København i »Bondestudenten og hovedstaden
- kursusliv ved århundredskiftet« (Kr. Bruun,
1959
). Man kan end
videre læse levende skildringer af begyndelsen af dette århundrede i
Zelia N. Andrups og i Henry Stjernqvists erindringer (henholdsvis
1967
og 68 samt
1976
og
77
).
Den ene af Stjernqvist’s artikler handler om politikere han har
kendt, og dermed nærmer vi os emnet
byens styre og forfatning,
som
måske ikke er uden sprængstof. Gruppen fylder dog ikke meget i
Historiske Meddelelser, og de fleste af dens
10
artikler handler om
ældre tider eller om emner, som ikke er meget kontroversielle. Jacob
B. Jensen skriver således om »Erik af Pommerns privilegier i ny belys
ning« (
1976
) og Ditlev Tamm giver en oversigt over »Københavns for
fatning fra middelalderen til
1978
« (
1978
). Så er der strax mere
sprængstof i »Lakajismen og Københavns magistrat omkring
1770
«
(Sigurd Jensen,
1973
). Det er interessant at den forfatter, der har følt
17