17 / 211
Historiske Meddelelser om København 1957-1981
tør) - man får unægtelig ikke noget indtryk af at byen i århundreder
har været centrum for centraladministrationen og sæde for regerin
gen. 2 mindre og et større bidrag handler om bygmestre og arkitekter,
og hertil kan man måske regne gruppens eneste kunstner, »Michael
v. Haven der tegnede Københavns byvåben« (N. L. Faaborg,
1977
).
Nogle mindre bidrag er svære at sætte i bås. Det gælder for exempel
»Panthaveren Conrad v. Piessen« (Helge Toldberg,
1961
), der er et af
de få bidrag til byens historie i middelalderen, og den gribende histo
rie om »Johanne Andersdatter med de fire fødder« (Anders Bæksted,
1962
). Her kommer man til gengæld tæt ind på de virkelig fattiges
levevilkår, et emne der ellers ikke er stærkt repræsenteret i årbogen.
Tilbage står
3
artikler (som udgør
11
sider af personhistoriens
26
sider) og som skal »dække« personer fra handel, håndværk og industri.
Det er de to nævnte - kræmmerne Bøfke og slagter Kyse - samt »Mat-
thieu Toyon - den franske kok i Pilestræde« (Chr. Gandil,
1962
). Man
leder forgæves efter de kendte navne fra handelens, industriens, søfar
tens og bankernes verden; og resultaterne af deres virke, som på så
mange måder har præget byens udvikling, er heller ikke særlig fyldigt
behandlet.
I gruppen
handel, industri og håndværk
er der gjort mindst ud af
håndværket. Der er
2
artikler om lavsproblemer (Sigurd Jensen,
1957
og Poul Strømstad,
1964
) og en »Om et københavnsk gørtlerværksted
og adelige begravelser på Frederik den Fjerdes tid« (Niels Jørgen Poul
sen,
1977
). Handelsforbindelserne med Island bliver taget op af to for
fattere (Birgitte Dedenroth-Schou,
1974
og Jon Kristvin Margeirsson,
1978
), Johan Jørgensen behandler »Familien Würger i Lübeck og Kø
benhavn« (
1969
) og Kirsten-Elizabeth Jessen skriver om storkøbman
den »Marcus Hess« (
1958
).
Af industrifolk er der kun en enkelt person der er gjort til centrum
for en artikel: »Frøken Frederica Louise Ernst, fabrikant og negotiant
i Københavns florissante handelstid« (Kaj Foltmar,
1966
), mens to
industrigrene har fået en særlig behandling. Det gælder »København
ske glasværker i det
17
. århundrede« (Thelma Jexlev,
1971
) og »Den
engelske tinfabrik«
(1965
og
1967
) - en afhandling der indbragte sin
forfatter Egil Skall Dansk historisk Fællesforenings præmie som den
bedste danske årbogsartikel i perioden
1964
-
66
. Artiklerne om handel
m.m. handler for størstepartens vedkommende om
1700
-tallet, fra
15