som man ønskede, andet får en form som man gerne havde set ander
ledes, og endelig er der alle de gode artikler man aldrig får lokket ud
af forfatterne. En redaktør må gå på kompromis, og alligevel vil læ
serne bedømme tidsskriftet på grundlag af det, der kommer ham i
hænde. På samme måde her.
4.690
sider - men hvad handler de omP
For at få et overblik over de mange sider er der nedenstående foretaget
en gruppering af artiklerne efter emner - dog må der advares mod at
tage tabellen helt efter pålydende værdi. Flere af grupperne kan nem
lig ikke defineres særlig præcist, for exempel: Kulturhistorie, sociale
forhold, for slet ikke at tale om diverse. Andre grupper kunne måske
være slået sammen eller delt, og en anden læser ville sikkert placere en
del artikler helt anderledes. Endelig gælder det, at en del artikler for-
såvidt har flere emner. En artikel som for exempel »Militære børne
skoler i København« (
1966
) er her anbragt under militære forhold,
bl. a. fordi forfatteren er
major
Gordon Norrie, der har skrevet andre
artikler om militære emner. Men man kunne også have placeret bør
neskolerne under kulturhistorie sammen med August Wiemann Erik-
sens: »Den kommunale aftenskole i København
1814
-
57
« (
1979
). En
delig kunne de to artikler have udgjort en særlig gruppe: undervis
ning, men den ville kun være blevet på nogle ganske få artikler, og på
den måde ville man ikke have fået
12
grupper, men måske
50
eller
60
,
og ethvert overblik ville da være gået tabt. Opdelingen er altså ikke
uden vilkårlighed, men den kan måske bruges som et udgangspunkt.
Uanset hvordan man fordeler artiklerne, kan der næppe være tvivl
om at
bygninger og byggeri
vil tegne sig for en førsteplads. Det er jo
ganske naturligt, dels på grund af byens størrelse og dels fordi den
vitterligt rummer et meget stort antal kendte, interessante og smukke
huse. Kendte huse er der da også imellem, selv om gruppen måske er
mindre end ventet. Nogle af dem behandles i »Gamle bygninger på
Slotsholmen« (Charles Christensen,
1959
), og byens eget hus er emne,
dels for en kort notits: »Stadens første rådhus« (Peter Linde,
1957
),
dels for en jubilæumsartikel: »Københavns Rådhus
75
år« (Egil Skall,
1980
). Så er rækken imidlertid også ved at være udtømt. En artikel om
den russiske kirke i Bredgade (Anne Myschetzky,
1977
) drejer sig også
Knud Prange
10