15 / 211
Historiske Meddelelser om København 1957-1981
artikler kan fortjene at blive trukket frem, fordi de trods emnernes
måske lidt kuriøse karakter dog har perspektiv - og så er de så godt
skrevet. »En københavnsk postmesteravis fra det
18
. århundrede«
(Sigurd Jensen,
1977
) handler om en række håndskrevne nyhedsbreve
som giver temmelig gode oplysninger om hvad man talte om i byen i
1788
-
90
. Det kan ellers være svært at få den slags at vide, og noget lig
nende gælder artiklen »Det Elfenbeenske Societet« (Sigurd Jensen,
1961
). Navnet hentyder ikke - som man måske kunne tro - til et kom
pagni for handel på Afrika, men til en fortegnelse fra
1750
’erne over
400
giftefærdige piger med en karakteristik af deres åndelige og
legemlige egenskaber, samt deres fædres formue. Der er senere kom
met endnu en artikel om dette societet (
1970
), hvor Bent Bergsøe har
indkredset forfatteren til den anonyme fortegnelse.
De to største undergrupper - hver på hen ved en tredjedel af kultur
historiens
517
sider - behandler henholdsvis foreninger og kunst. Den
største af artiklerne er Frank Jørgensens om »Københavnske forenin
ger
1820
-
48
« (
1957
), og ved siden af den står »Københavnere og søn
derjyder, hovedstadens grænseforening i
10
år« (Harald Jørgensen,
1979
) og Arne Sundbos tidligere nævnte om Historiske Meddelelsers
første
50
år. Alt i alt nok en beskeden afspejling af byens foreningsliv
gennem flere århundreder. Det samme lidt blege indtryk får man, når
man ser på de
6-7
artikler der behandler hovedstadens kunstliv. Selv
om København ikke altid har været eller er centrum for dansk littera
tur, malerkunst, teater og musikliv, så har her dog bestandig været en
stærk koncentration af skabende og udøvende kunstnere, af teatre og
museer. Det mærkes ikke rigtig i Historiske Meddelelser.
3
mindre
artikler behandler spredte episoder af Det Kongelige Teaters historie
(H. Valeur Larsen,
1965
; Erik Rafn,
196
og Elin Rask,
1976
), mens
Kaj Nielsen har behandlet »Theatret i Kannikestræde »Kalkeballen’s«
historie« (
1977
). Erik Rafn har skrevet »Lidt om Thorvaldsens maleri
samling« (
1972
) og givet »Træk af koncertlivet i København
1839
-
41
«
(
1975
). En artikel af speciel art er Sigvard Skovs behandling af
»Københavns Belejring i litteratur og kunst« (
1959
).
Man kunne så tænke sig at byens kunstnere var behandlet under
personhistorie.
I de amtshistoriske årbøger er dette emne traditionelt
meget fyldigt behandlet; det er ikke usædvanligt at fra en fjerdedel til
hen imod halvdelen af årbøgernes indhold handler om personalhisto
2
13