![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0044.jpg)
Om de daglige rutiner i dette bordel i
1 7 7 0
’erne gives der spredte op
lysninger under en retssag fra
1 7 7 2
, hvor musketer Anders Fluberg
stævner Frederik Horns hustru, Karen Pedersdatter, for et beløb på
1 7
rigsdaler,
5
mark og
1 4
skilling,9et mellemværende der havde sin rod
i, at musketeren gennem ca. 6 måneder daglig havde haft sin gang i
Dybensgade for at sætte Karen Pedersdatters hår.10 Også Karens sø
ster, Eva Dorothea, som var født i
1 7 5 1 11
og havde bopæl hos ægte
parret Horn, havde han »akkomoderet« hver dag. I tilgift havde han
undertiden klippet ægteparrets søn. Musketer Fluberg blev, med Ka
ren Pedersdatters ord, draget som af en magnet til huset, fordi han
»gick paa Frierie . . . til en Pige som da tiente (dér)«.12 I et glimt ser
man ham låne kvinderne i værtshuset småbeløb, når de skulle til bal,
f . eks. hos »China fahrs Koene«.13 Men hverken hans tjenesteydelser el
ler hans venlighed synes værdsat efter fortjeneste. De udestående for
dringer måtte han have inddrevet ad rettens vej.141 samme sag er også
den lokale politibetjent i vidneskranken. Hans vej faldt selvsagt ofte
forbi, hvilket sætter ham i stand til at ridse et par idylliske scener op:
musketeren bænket ved familiens middagsbord, eller i køkkenet med
en kop kaffe i hånden.15
Fuldt så dagligdags er optakten til endnu en retssag, som blev ført
mod Karen Pedersdatter i
1 7 7 0
’erne, i dette tilfælde rejst af en nabo i
Dybensgade nr.
2 0 1
. Man følger i denne sag Frederik Horns sviger
inde, den tidligere omtalte Eva Dorothea, hen ad nabohusets svale
gang med et par tøfler, »som hun vilde lade Bagflekke«.16 Just denne
dag havde Anne Jensdatter, der var gift med drejersvend Christopher
Abrahamsen i nr.
2 0 1
, holdt storvask. Tøjet havde hun hængt fra sno
rene på svalen ud over gården. Blandt det ophængte linned mente Eva
at kunne identificere et par »særker«, som ved en tidligere lejlighed
var blevet stjålet fra Horns snoreloft, hvor den nøgne bræddevæg til
naboejendommen forøvrigt ifølge flere vidner bar præg af at være
brudt op og forceret. Eva hentede assistance hjemme; dels endnu en
søster, Else, dels den daværende stuepige »Trine«, alias Cecilia Hans
datter, som senere skal omtales. Sammen begyndte disse tre at hive
tøjet ned af snorene, indtil Anne Jensdatter opdagede deres foreha
vende og resolut greb ind. Hun bemægtigede sig »særkerne« og flyg
tede ind i sin lejlighed, hvor hun låste dem ned. Hvem »særkerne«
egentlig tilhørte, bliver aldrig rigtig opklaret. Men under alle omstæn
John Christensen og Henrik Stevnsborg
42