45 / 211
Hos »Madame Muurskee«
digheder udviklede diskussionen sig derhen, hvor de gensidige
beskyldninger for tyveri fløj gennem luften - for til slut at ende i
et større håndgemæng mellem naboerne »ude paa vejen«, som det
hedder, altså antagelig midt på Dybensgade.
Helt typisk for dagligdagen i Horns hus er denne scene sikkert ikke.
At der på den anden side var blandede følelser i gaden med hensyn til
aktiviteterne i nr.
2 0 0
, er der næppe tvivl om. Parykmager Johannes
Nyberg, der var husejer i nr.
2 0 1
, var en diplomatisk herre; han lod
»huuset passere for hvad det er«. Ikke desto mindre kunne han under
en afhøring ved Hof- og Stadsrettens kriminalkammer berette ikke
alene om søvnløse nætter på grund af øredøvende »Allarm« inde i nr.
200, men også bekræfte det almindelige rygte: at naboens værtshus
ansås for at være et af kvarterets talrige suspekte »horehuuse«. Blandt
disse bordelværter har der nok heller ikke altid været idel begejstring
for konkurrenten. F.eks. er der notorisk blevet foranstaltet veritable
hævntogter, hvor en bordelvært sammen med et hold af stamgæster
gik korporligt til angreb på en lidt for succesrig medbejler til kunder
nes gunst - omend noget sådant ikke kan dokumenteres for Frederik
Horns vedkommende.17
Kunderne, som ellers må have udgjort værtshusenes og bordellernes
eksistensgrundlag, melder de samtidige kilder ikke mange ord om.
Man hører, at de i gavmilde stunder stak serveringen en »dusør«, eller
at de lagde vejen om ad Karen Pedersdatters og Frederik Horns værts
hus, fordi de dér »lettelig kunde erlange alle de Faveurs af (Fruentim
merne) som de yndskede sig«. Undertiden har der da også været et så
voldsomt rykind af gæster, at det som nævnt var nødvendigt at
skænke både »i Stuen til Gaden og i Bagstuen og paa Sahlen«. Og ofte
gik det - som parykmager Nyberg harcellerede over - ikke just stille
af. Der blev sviret til den lyse morgen, og i ny og næ måtte en gæst op
leve at blive smidt håndfast på gaden, hvor natvægterne samlede ham
op og bragte ham gennem den sovende hovedstad til detentionen i
rådhusarresten.
For at dække den store husholdnings behov må desuden en lang
kæde af leverandører have haft om ikke daglige, så jævnlige, kontak
ter med Horns hus. Dette var blandt andet forudsætningen for, at der
overhovedet kunne bydes på vin og navnlig på tidens modedrik, pun
chen. Hertil krævedes ingredienser som rom eller arrak samt sukker og
43