48 / 211
dårlige hukommelse. Undertiden behæfter kvinderne selv deres oplys
ninger med forbehold; men når f. eks. Anna Smith i anden sammen
hæng hævder, at hun var
2 0
år gammel i midten af
1 7 7 3 ,21
må man
nøjes med at konstatere, at dette umuligt lader sig forene med hendes
oplysning om, at hun var
1 6
, da hun var i tjeneste hos Horn. Endnu
mere grelt forholder det sig med Pauline Nordberg, som endda er den
af kvinderne, om hvem det eksisterende kildemateriale er fyldigst.
Med hensyn til aldersoplysninger modsiger hun sig selv fra forhør til
forhør, og disse modsigelser er det umuligt at trænge igennem.
Til gengæld er Pauline Nordbergs forhold egnet til en nærmere be
lysning af spørgsmålet om forhørsreferaternes generelle sandheds
værdi. Sammenstiller vi således oplysningerne fra et politiforhør over
Nordberg den
2 5
. november
1 7 7 3 22
med forhøret over Nordberg i Hof-
og Stadsretten den
2 3
. april
1 7 7 4
, opviser de to sæt oplysninger en del
indbyrdes uoverensstemmelser, når det gælder perioden
1 7 7 1
-
7 2
,
mens de fra årsskiftet
1 7 7 2 /7 3
stort set er sammenfaldende. Da
Pauline Nordberg i intet tilfælde forsøger at undertrykke oplysninger
om værtshusophold, prostitution, kønssygdomme o .l., kan hverken
diskrepanserne eller lighederne begrundes med oplysningernes grad af
»farlighed« for vidnet selv. Og selv om hendes holdning over for ægte
parret Horn er særdeles negativ, kan heller ikke denne tendens i hen
des fremstilling bruges til at afvise oplysningernes rigtighed, idet
hendes åbenhed omkring belastende forhold ikke er begrænset til
situationer, hvor Horn direkte eller indirekte er impliceret.
Det primære problem må derfor være hukommelsessvigt. Jo tættere
forhøret rent tidsmæssigt ligger på de forhold, der beskrives, jo sikrere
er oplysningerne.
Dette kan yderligere underbygges ved at konfrontere Pauline Nord
berg med Charlotte Walerius, der blev afhørt i Hof- og Stadsretten
1 1
.
marts
1 7 7 5
, og hvis mand, værtshusholder Winther i Fortunstræde,
var arbejdsgiver for Nordberg i to perioder i
1 7 7 3
. For det tidsrum,
hvor disse to kilder dækker hinanden, dvs. fra påsken
1 7 7 3
og året ud,
er deres oplysninger næsten totalt sammenfaldende. Her er vi åben
bart så tæt på begivenhederne, at erindringen om dem har kunnet
fastholdes.
Oplysningerne om, hvornår og hvorlænge kvinderne var ansat hos
Horn, er på flere måder med til at belyse, hvilken tilværelse man blev
John Christensen og Henrik Stevnsborg
46