60 / 211
sættelsesproceduren. Således er påfaldende mange af kvinderne hav
net hos Horn med tilskyndelse og formidlende bistand fra »en Kone
som (de) ey kiender«, og at der ikke var tale om en tilfældig vennetje
neste, bevidnes af Caroline Franch, som »fik i Fæste Penge een Krone
(=
4
mark), hvoraf hun gav
2
(mark) til den ovenmældte Kone«. Om
det var de enkelte værtshusholdere selv, der på denne måde organise
rede et net af talentspejdere, eller om de anonyme koner drev selv
stændig forretning som hververe af værtshuspersonale, er ikke til at
vide, men under alle omstændigheder synes der afdækket endnu en
profitmekanisme i
1 7 7 0
’ernes københavnske værtshus- og bordelmiljø.
Det retslige spil, som afkastede de mange akter, der primært er ud
nyttet i det forrige, startede, da Pauline Nordberg i marts
1 7 7 3
havde
fået nok af arbejdet i ægteparret Horns værtshus. I nattens mulm og
mørke stak hun af - øjensynlig så hovedkuls at hun ikke engang fik sine
få personlige ejendele med sig. Disse, hovedsagelig beklædningsgen
stande, befandt sig i en kiste, som hun ikke siden kunne formå værts
husholderparret til at udlevere. Hun indgav følgelig politianmeldelse.
Fra den københavnske politikammerret er der, højst beklageligt, intet
materiale bevaret fra denne periode.41 Hvorledes sagen Pauline Nord
berg contra Frederik Horn og hustru egentlig udviklede sig, ved vi
derfor ikke. Blot ved vi, at der blev holdt politiforhør i tiden fra
3
.
april til
2 4
. september
1 7 7 3
, og at disse forhør har været særdeles om
fattende. I renskreven stand fyldte udskriften af retsprotokollen såle
des mindst
2 5 5
foliosider. Vi ved også, at forhørene må have bragt op
lysninger for dagen, som var højst inkriminerende for værtshusholder
ægteparret i Dybensgade nr.
2 0 0
, siden Københavns politimester den
3 0
. november
1 7 7 3
følte sig foranlediget til at oversende sagen til Hof-
og Stadsretten, »til behagelig omgang efter loven«.42 Denne Hof- og
Stadsret var
1
. instans i alle københavnske straffesager. I den forelig
gende sag blev, efter udmeldelse af aktor og defensor, indledningsvis
afholdt en række forhør ved rettens kriminelle forhørskammer. I
perioden fra
2 3
. december
1 7 7 3
til
1 8
. marts
1 7 7 5
blev afhørt ikke
mindre end
2 4
personer.
7
. august
1 7 7 5
mødte den beskikkede ankla
ger da frem for Hof- og Stadsrettens dommere med »et IndLæg med
4
Bielægger og paastoed Dom«. Forsvareren, derimod, anmodede om
udsættelse, hvilket blev imødekommet.
Et nyt, vigtigt moment kom ind, da anklageren den
2 9
. januar
1 7 7 6
John Christensen og Henrik Stevnsborg
58