61 / 211
Hos »Madame Muurskee«
kunne fremlægge et politiforhør, som udpenslede, hvorledes ægtepar
ret Horn, uanset den allerede løbende retssag, ufortrødent drev deres
værtshus videre helt efter det vante mønster. Politiet havde således un
der en natlig razzia den
2 9
. oktober
1 7 7 5
opbragt to mistænkelige
kvinder fra Dybensgade
2 0 0
og eskorteret dem til rådhusarresten. Den
ene af disse kvinder blev af politimesteren ikendt frihedsstraf for pro
stitution.43
Men ellers var det udsættelserne, der satte deres præg på sagens
gang de følgende år. Først var det forsvareren, der skulle have mere
tid til at sætte sig ind i anklagerens tommetykke dossier. I de senere
faser var det anklageren, der skulle læse sig gennem modpartens
skriftlige indlæg. I
1 7 7 5
blev sagen således udsat
7
gange; i
1 7 7 6
ikke
mindre end
1 9
, og i
1 7 7 7
11
gange. Man ser her tydeligt ét af resulta
terne af den såkaldte
akknsatoriske
straffeproces, således som den fun
gerede i
1
. instans-sagerne på denne tid.44Sagerne kunne trække(s) ud
i det uendelige. Forhørene ved det kriminelle kammer ved Hof- og
Stadsretten blev totalt styret af advokaterne. Forhørsdommeren spil
lede en næsten anonym, tilbagetrukket rolle. Han påser, at formalia
er respekteret; selv stiller han ingen spørgsmål, og før anklager og for
svarer begge ønsker domfældelse, er Hof- og Stadsrettens opgaver af
rent mekanisk natur: der skal blot tages stilling til de evindelige ud
sættelser.
2 9
. august
1 7 7 7
blev sagen mod Frederik Horn og Karen Pedersdat-
ter endelig optaget til doms i Hof- og Stadsretten. På daværende tids
punkt havde de københavnske politi- og domsmyndigheder gransket i
deres forhold i mere end
4
år. At den endelige dom først faldt den
1 9
.
januar
1 7 7 8
- og at de fem involverede assessorer altså havde et halvt
års tid fornødent for at kunne tage stilling til sagen, som den efterhån
den tog sig ud - dét kan ikke undre. Dommen er baseret på en meget
enig votering, som fandt sted
1 3
. januar
1 7 7 8 .45
I dommen opsumme
res langt og omstændeligt Frederik Horn og Karen Pedersdatters for
brydelser. Antallet af unge kvinder, som har arbejdet for dem, har til
stadighed været mistænkeligt stort. Ikke mindre mistænkelig finder
retten den ansættelsesprocedure, som var gængs på stedet, med bl. a.
de dunkle punkter omkring gældsposter, som på uforklarlig vis opstod
i de nyansattes disfavør. At der er blevet bedrevet »Utugt« i huset må
imidlertid betragtes som vidnefast. »Thi kjendes herved for Rett: Ind
59