HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Hos »Madame Muurskee«

værtshusholder Peder Thomsen. Men da man dér, som hun selv siger,

»giorde hende livet Suur, fordie hun ey kunde skaffe dem Giæster«,51

fortrak hun i et par uger til Frederik Eilerts lyssky punchehus i Ulke

gade, for dog påny at vende tilbage til Peder Thomsen. Nogen blidere

arbejdsgiver var Peder Thomsen dog ikke blevet i mellemtiden. Pau

line Nordberg blev der kun tre uger i denne omgang, fordi »de skrev

hende en Regning paa

(rigsdaler) og

(mark) for en Kartuns Kofte

og Skiørt og et Sæt«.52 Altså tog Pauline Nordberg derfra igen, nu til

»Christian Petersen i Gothersgade som betalte 6 (rigsdaler) for Koften

og Sættet(;) og Skiørtet beholdt Peder Thomsen«.53 Hos puncheskæn

ker Christian Petersen blev hun taget på fersk gerning, i seng med en

hollandsk sømand, da en politipatrulje natten mellem

. og 20. marts

1775

foranstaltede razzia i Gothersgade. Hun slap dennegang med en

relativ mild fængselsstraf: 8 døgn på vand og brød i rådhusarresten.54

Kredsløbet bordel-straf-bordel synes således at have fungeret med

noget nær en naturlovs inerti. Én gang prostitueret blev man fastholdt

i denne rolle. Straffene gjorde det på forhånd temmelig usandsynligt,

at man kunne få det »ordentlige«, faste arbejde, som unddrog én poli

timyndighedens nærgående søgelys, for som Pauline Nordberg forkla

rer: »hun har gierne villet tiene hos skikkelige Borger folck siden hun

kom af (fængslet), men har ikke kundet obtinere nogen Stæds uden i

Værtshuuse, saa nøden har dreven hende dertil at faae føden og huus-

lye«.55 Også af bordelværterne blev man holdt fast i rollen som prosti

tueret, men kun så længe man blev betragtet som et økonomisk aktiv

for forretningen. Var dette ikke længere tilfældet, blev man til gen

gæld brutalt smidt ud, kasseret, nedslidt og med katastrofen lurende

forude - fattigdom, sultedød eller »hård« kriminalitet.

Dette rids af dagligdagen og livet i et bordel i Struensee- og Guldberg-

årenes København, dvs. forsøget på at beskrive en bordelvært, hans

naboer og genboer og først og sidst de prostituerede kvinder i hans hus

på basis af oplysninger fra et retsarkiv, føjer sig til en aktuel »krimino

logisk« tradition i dansk historieskrivning. Inden for de allerseneste år

er der således påfaldende ofte blevet peget på de rige forsknings

muligheder, der ligger gemt i de lange serier af bevarede danske rets

akter - ikke blot for »traditionelle« retshistorikere, men også for kul

turhistorikere, socialhistorikere, etnologer etc.56