134 / 382
Ak, nej, vi havde i sin Tid faaet en ve
derstyggelig Lov af 6. Januar 1852, der op
gav Demarkationslinien og faktisk nedlagde
F æ s t n in g e n København, og saa var det
kun et Tidsspørgsmaal, naar det hele var
forbi med Volde og Porte.
I Sommeren 1856 sank den anseligste
Port, Nørre, Aaret efter kom Turen til
Vester- og Amagerport, og i 1858 afsagde
man Dommen over Østerport. Nu har vi
kun Citadelsportene tilbage.
V ester
port fin
des a lle
rede
af
bildet
i
Thurahs
danskoVi-
truvius;
den opfør
tes 1668
udfor det
daværen
de St. (¡le-
mensstræ
de, nu
Frede-
riksberg-
gade, og
bar Fre
derik den
Tredies
N avne
træk over
sin Portal.
Der eks
isterer
sikkert
endnu ad
skillige
Køben
havnere,
der med
Sorg erin
drer de
Dage i Ju
ni
1857,
da
man
tog fat
paa Ned
rivningen
af Vester
port,
og
der er ad
skilligt
flere, som tillig e husker det kedelige „Ve-
stergab“, som traadte i Stedet.
Vort B illede paa 5. Side viser Vesterports
Nedrivning, tegnet af Professor Constantin
Hansen, og under dette B illede findes en
fotografisk Gengivelse af det saakaldte
„Vestergab“ eller „Passage“, som fremkom,
efter at Porten var fjernet.
ba;rgangen“ var en Del af „Fæstningen“. —
Om
„Kirsebærgangen“
fortæller G o ld -
s c h m id t i sin lille Novelle: „For otte Skil
ling Hvedebrød“ meget fornøjeligt og frisk,
hvorledes hans Helt finder Lykken der paa
en Morgentur, han foretager med nogle
Venner.
Den Samtale, der udspinder sig mellem
de unge Mennesker, der hin Morgen van
drer ad Ryssensten til for at tage Bad i
Kallebodstrands den Gang ikke helt friske
jeg ikke har Kaad tu at tage tit i Skoven
og derfor maa hjælpe m ig med Kirsebær
gangen. Men jeg elsker dette Sollys, disse
Skygger og dette Grønne; det er, ligesom
H jertet tilsidst skulde smelte, naar jeg ved
bliver at stirre derpaa. Saadan maa man
være til Mode paa den yderste Dag, naar
der i den tidlige Morgenstund bliver blæst
til Salighed: Alle Hjerter opløses, Menne
skene synker hinanden i Armene og for-
gaar af H enrykkelse.“
EfterBa-
det, hvor
han højt
oppe fra
Pælen
styrter sig
i de blin
kende
bliver han
sulten, og
saa træf
fer han,
hvad .vi jo
aldrigme-
re gør i
Kongens
Køben
havn, en
veritabel
Naar man fra Volden saa udover Stads
graven, passerede Blikket den ved Foden
af Volden liggende „Kirsebærgang“. Ind
gangen dertil ses paa vort B illede øverst
paa Side 6 og 7 (2 Jernporte), indenfor
hvilke ses en Soldat, som var paa Vagt, —
for, som man sagde, at passe paa Komman
dantens Kirsebær. Dog var dette selvfølge
lig en Vittighed; han stod der, da „Kirse-
Vestervold, Hjornet ved Halmtorvet, hvor store Kongens Mølle laa (ca. 1880).
Vover, er yderst betegnende. Den, der el
skede denne Plet, førte sit Forsvar mod An
griberen, der mente, at dette kun var Kunst,
skabt af Menneskehaand, ikke Natur, i saa
begejstrede Ord som:
„Det kan gerne være, at det er naragtigt
af mig; men jeg finder altid dette Sted saa
dejligt. Naar jeg ser dette stille Vand og
Træerne hængende langt ud derover, dan
nende ligesom skyggefulde Havbugter, kom
mer jeg altid til at tænke paa den Scene
i Ooopers: „Jægeren“, hvor den stille Flod
beskrives med det langt nedhængende Bu
skads, i hvilket den blodige Indianer ligger
skjult“.
Vennen smiler lidt ironisk, men han sva
rer: „Jeg elsker dette Sted, Himlen maa
vide, hvorfor. Maaske min Moder har for
set sig herpaa, medens hun bar mig under
Hjertet. Eller maaske er det bare, fordi
ne, og han
køber to
Firskil
lings Bol
ler, som
han, hvad
Fortællin
gen viser,
faar me
gen Nytte
af.
Men hvil
ket Kaos
af svun
den Kø
benhav
nerpoesi
rummer
ikke de to
Ord: Fir
skillings
bolle og
K a g e k o n e
Man kunde fristes til at ønske, at Mo
deren til den Mand, der i Magistraten und
fangede den djævelske Ide at handle med
Byens Træer som Brænde, havde forset sig
paa Kirsebærgangen, medens hun bar ha®
under Hjertet, saa havde vi vel nok end®1
bevaret en Del af det gamle.
Vore Billeder paa denne og næste Side viser
Voldskrænterne, som fremkom efter Porte®
Fjernelse. Paa Gyldenløves Bastion laa, so®
om talt i forrige Nummer, „Lucie-MøKeI11
og vis-å-vis samme laa paa Schaks Bastion
(se Kortet): „Store Kongens Mølle“- Hv®r
for denne ikke maatte blive der, ved ! a
gistraten og vi ikke. Der var noget hjg?e
ligt over disse gam le Møller, og de u r
tede trofast deres Gerning.
Man savner dem om ikke andre Ste