![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0128.jpg)
G. A. PETERSENS DAGBØGER
125
Sønd. d. i6de fri. Je g var hjemme hele Dagen. Carls Kjæreste var
her om Aftenen. De gik en lille Tour i en Timestid, imidlertid gjor
de vi Tilberedelser til Aftensmaaltidet, da de kom hjem igjen. Mo
der opvartede med Smørrebrød og Punsch. Hun gik da K l. var 10,
ledsaget a f Carl. Moder, Vilhelm og jeg gjorde os en Aftenprome
nade, da de var gaaede. Det var et herligt Maaneskinveir, og endnu
mere forherligedes det derved, at vi alle havde en lille En paa
S k a lle n .........
Sønd. d. 23de var jeg paa Trykkeriet om Formiddagen. Om Efter
middagen var jeg og Vilhelm i Vandet paa Bachs Badehus. V i gik
ud paa det dybeste Sted, hvor man ikke kan staae. Je g maatte i
Førstningen blive hængende ved Trappen, da jeg var bange for at
synke naar jeg gav Slip; endelig tog jeg Mod til mig, slap Touget
og svømmede over til en Flydebro tæt ved, det gik meget herligt, jeg
forsøgte det flere Gange paa længere Strækninger, og jeg kom godt
fra det. - Efter Badet spadserede vi en lille Tour, langs Kjærligheds-
stien mellem Nørre- og Østerport og hjem ad Volden. Vare hjem
me Resten a f Aftenen.
Mand. d. 24de p. T. - Medens jeg stod deroppe blev jeg med eet
saae daarlig, jeg følte Qualme og Halspine, havde en uafladelig Ny
sen, og var saa svindel i Hovedet: Je g holdt ud til Middag, og sov
i en Timestid, da jeg kom hjem. Dette hjalp lidt, og jeg følte mig
bedre da jeg gik til Trykkeriet, men da K l. var 4 omtrent, begyndte
Djævelskabet igjen, og i endnu hæftigere Grad end om Formidda
gen. Je g var rent elendig, kunde ikke bestille noget, jeg sat ikke
mere end en Spalte Rigsdagsbreve hele Aftenen. Da Schou var
gaaet, stak jeg ogsaa af, men jeg maatte krybe langs med Murene,
a f Frygt for at falde i Rendestenen. Da jeg kom hjem lagde jeg mig
strax. —
Tirsd. 25de, jeg var ligesaa slet om Morgenen, som jeg havde
været om Aftenen. Je g kunde umulig gaa til Trykkeriet, men hvor
ledes skulde jeg faae Bud derop. Dette blev vi dog snart hjulpen
med, for Carl var saa skikkelig at gaae op og sige det til Schou. Je g
tog en Kop Sennesblade, og lagde mig igjen. K l. 10 stod jeg atter
op, men var meget slet. Je g var mat i Benene, og kunde ikke taale
at staae eller gaae, Havde en frygtelig Halspine, og kunde ikke synke
uden stor Smerte; jeg sat først lidt i Lænestolen, og lagde mig paa