Previous Page  128 / 212 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 128 / 212 Next Page
Page Background

G. A. PETERSENS DAGBØGER

125

Sønd. d. i6de fri. Je g var hjemme hele Dagen. Carls Kjæreste var

her om Aftenen. De gik en lille Tour i en Timestid, imidlertid gjor­

de vi Tilberedelser til Aftensmaaltidet, da de kom hjem igjen. Mo­

der opvartede med Smørrebrød og Punsch. Hun gik da K l. var 10,

ledsaget a f Carl. Moder, Vilhelm og jeg gjorde os en Aftenprome­

nade, da de var gaaede. Det var et herligt Maaneskinveir, og endnu

mere forherligedes det derved, at vi alle havde en lille En paa

S k a lle n .........

Sønd. d. 23de var jeg paa Trykkeriet om Formiddagen. Om Efter­

middagen var jeg og Vilhelm i Vandet paa Bachs Badehus. V i gik

ud paa det dybeste Sted, hvor man ikke kan staae. Je g maatte i

Førstningen blive hængende ved Trappen, da jeg var bange for at

synke naar jeg gav Slip; endelig tog jeg Mod til mig, slap Touget

og svømmede over til en Flydebro tæt ved, det gik meget herligt, jeg

forsøgte det flere Gange paa længere Strækninger, og jeg kom godt

fra det. - Efter Badet spadserede vi en lille Tour, langs Kjærligheds-

stien mellem Nørre- og Østerport og hjem ad Volden. Vare hjem­

me Resten a f Aftenen.

Mand. d. 24de p. T. - Medens jeg stod deroppe blev jeg med eet

saae daarlig, jeg følte Qualme og Halspine, havde en uafladelig Ny­

sen, og var saa svindel i Hovedet: Je g holdt ud til Middag, og sov

i en Timestid, da jeg kom hjem. Dette hjalp lidt, og jeg følte mig

bedre da jeg gik til Trykkeriet, men da K l. var 4 omtrent, begyndte

Djævelskabet igjen, og i endnu hæftigere Grad end om Formidda­

gen. Je g var rent elendig, kunde ikke bestille noget, jeg sat ikke

mere end en Spalte Rigsdagsbreve hele Aftenen. Da Schou var

gaaet, stak jeg ogsaa af, men jeg maatte krybe langs med Murene,

a f Frygt for at falde i Rendestenen. Da jeg kom hjem lagde jeg mig

strax. —

Tirsd. 25de, jeg var ligesaa slet om Morgenen, som jeg havde

været om Aftenen. Je g kunde umulig gaa til Trykkeriet, men hvor­

ledes skulde jeg faae Bud derop. Dette blev vi dog snart hjulpen

med, for Carl var saa skikkelig at gaae op og sige det til Schou. Je g

tog en Kop Sennesblade, og lagde mig igjen. K l. 10 stod jeg atter

op, men var meget slet. Je g var mat i Benene, og kunde ikke taale

at staae eller gaae, Havde en frygtelig Halspine, og kunde ikke synke

uden stor Smerte; jeg sat først lidt i Lænestolen, og lagde mig paa