129 / 212
126
EGIL SKALL
Sophaen, eftersom jeg fik Lyst til. Ved Middag blev Halsen og Bry
stet ganske mørkerødt, og vi frygtede for, at jeg havde Skarlagens
feber, jeg saae i en Lægebog, og der stode de samme Aarsager og
Oprindelser ved Skarlagensfeber, som jeg havde; og jeg troede selv
at jeg var angrebet a f denne Sygdom, da min havde saamegen
Lighed dermed. Je g drak noget Hyldethee om Aftenen og lagde mig
tidlig. -
Onsd. d. 26de var jeg ikke meget bedre end den foregaaende Dag,
jeg havde slet ikke sovet om Natten, og havde ondt i Halsen, jeg
gurglede denne med Salvievand. Je g turde ikke spise noget, men
derimod kunde jeg godt drikke, jeg havde en rasende Tørhed i Hal
sen og i Næsen. Je g drak noget Havresuppe. Forresten gik denne
Dag ligesaa kjedsommelig. som igaar, dog kjedede jeg mig ikke
mere, end jeg ellers gjør paa Trykkeriet. Je g kunde ikke læse ret
meget, fordi det gjorde saa ondt at ligge og læse, og jeg kunde ikke
taale at sidde nedbøiet med Hovedet. K l. 8 | gik jeg tilsengs, efterat
have drukket lidt Hyldethee.
Torsd. 27de var jeg ikke bedre end igaar. Je g kunde ikke sove
hele Natten paa Grund a f Hede i Hovedet. Je g spiste en lille Smule
Frokost, som bekom mig mig ret vel. Je g havde kun liden Aabning,
men kunde ganske godt urinere.
Fred. d. 29de var jeg en lille Kienne bedre, men var dog meget
mat og svimmel endnu. Je g spiste noget a f Middagsmaden, men
blev snart kjed a f det. Je g læste noget i forskjellige Bøger, og drak
Kaffe om Eftermiddagen. -
Løvd. d. 2gde var jeg noget bedre, jeg havde ikke mere ondt i
Halsen og havde bedre ved at tale. - Om Aftenen Fred. Hechmann
her og skulde see til mig. Han havde hørt a f nogle a f de andre Lær
linger, som han havde mødt paa Gaden, at jeg var Dødssyg, og saa
maatte han da endelig op og see til mig. Je g troede dog, jeg skulde
blive fri for den næsvise Drengs Paahæng, dennegang, men han har
dog faaet det opsnuset. - Lidt efter kom Edvard, men han kunde
jeg dog godt lide kom, for han havde Penge med for denne Uge, det
havde jeg ikke ventet, da jeg kun har arbeidet een Dag i denne Uge,
og det var virkelig smukt a f Schou. De stode lidt og sludrede her,
jeg gjorde mig lidt daarligere end jeg var, for at de ikke skulde sige,
at jeg var syg a f Dovenskab. Endelig trontede de af. Og jeg saae at