![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0144.jpg)
G. A. PETERSENS DAGBØGER
141
Onsd. d. 7de p. T . - Om Aftenen besøgte Christian os, han berørte
min Tilstand paa Trykkeriet, samt hvor naar jeg skulde være Svend,
det er en Tilstand, der ligger mig svært paa Hjertet; - Bare den
snart maatte blive klaret, det træffer sig saa uheldigt, at vi netop
ere 5, som er lige gamle i Trykkeriet, og den ene vil ikke blive læn
gere i Lære end den anden. Je g sagde Christian at vi havde i Sinde
at gaae allesammen ud til Luno, for at erindre ham om at gjøre os
til Svende, men det raadede han mig fra, han sagde det var bedre,
at jeg gik alene derud, da jeg derved bedre vilde naae min Hensigt,
formedelst Lunos Bekjendtskab til Christian; men dette modsagde
jeg igjen, da det vilde blive for bekosteligt for mig alene at gjøre
Svendegildet; han foreslog mig om det ikke kunde lade sig gjøre,
slet ikke at gjøre noget Gilde, men det lader sig neppe gjøre! Det
er rigtignok paa Tiden at faae Øinene op, og tænke lidt over den
Ting, for Tiden skrider hurtigt frem. - .........
August
Løvd. d. 2den p. T. —(Maanedsregning). - V i fire ældste Drenge i
Trykkeriet: P. Weise, E. Mathiesen, J . Stilling og jeg havde nu be
sluttet at anmode vor Pricipal om at gjøre os til Svende til først
kommende Michelsdag (29de Septbr). V i ere bievne enige om at
gaae ud til ham. —
Sønd. d. 3de, - fri, stod op K l. 7, skjønt Veir. Je g gik hen til M a
thiesen K l. 9; Weise var allerede kommet der, og vi lavede os strax
til at gaae. Først hen til Stilling, og saa ud ad Vesterport, til Gamle
Kongevei. Med Glæde saae vi, at Flaget var heist paa vor Princi
pals Landsted, hvilket er Signal for at han er hjemme. Je g har aldrig
før været inde paa Lunos Eiendom; og den yndige Have var et
nydeligt Skue. - Endelig kom vi til Huset, og saae den Gamle sidde
ved Vinduet, vi hilste paa ham, men han kjendte os ikke. —V i
spurgte Gartneren hvilken Vei vi skulde gaae op til ham, han viste
os igjennem Kjøkkenet. V i kom op i Stadsestuen og fandt ham sid
dende i sin Lænestol. En os ubekjendt Person, som var hos ham,
fjernede sig strax da vi kom. Stilling fremførte vort Ønske, og Luno
Mai