143 / 212
140
EGIL SKALL
vi fulgtes med dem lidt; Frederik mødte en a f sine Skolekammerater:
Frandsen han fulgtes med os gjennem Søndermarken til Kneipen
»Hjortehornet« i Pilealeen; Her bestilte vi Smørrebrød og Punsch.
Je g havde været meget oprømt hele Tiden, men da jeg fik Punschen
tillivs blev jeg confus, jeg svinglede ordenlig. V i vare alle lynende
f . - V i gik paa Hjemveien ind paa Alleenberg, kjørte i Carussel-
banen, og »Var jæ inte tossegal før, saa blev jeg det nu« —vi kom
uheldigvis i Kast med nogle Slagterdrenge, jeg troer det var Frede
rik som begyndte, (for han havde sig en ordenlig en paa). Je g havde
vistnok fornærmet dem, hvordan veed jeg ikke, men jeg har en svag
Erindring om, at jeg sagde til F . : »Hvad vil Du befatte dig med saa-
danne Rødder«, det har formodentlig Banditerne hørt, men nok
er det, de kom hen til mig og vilde give mig paa Tyden, jeg lavede
mig naturligviis til at krasse af, men Bæsterne forfulgte mig og gav
mig adskillige Nakkestød, jeg fortalte dem vi var dannede Menne
sker, og vilde ikke give os a f med dem, men det hjalp ikke, de bleve
ved at følge efter os. - Frandsen var den Fornuftigste, han vilde
stille dem tilfreds, og det hjalp ogsaa for en Deel, thi medens han
stod og vrøvlede med dem fik jeg Leilighed til at stikke af, og paa
den Maade bleve vi fri for dem. Je g frygtede for at jeg skulde faae
et Par blaae Øine, men der yttredes intet Tegn til Sligt den næste
Dag, naar jeg undtager en lille Skramme over Næsen. —De andre
følte alle megen Deeltagelse; jeg stakkels Djævel maatte jo ogsaa
undgjælde for dem alle. - V i gik hjem ad Kjærlighedsstierne. Det
var deiligt Maaneskin; Hjemme K l. i o og fik her et Glas Punsch. -
Fred. d. i8de Langfredag, ogsaa nydeligt Veir. - Je g var paa
Trykkeriet om Form., men fri om Efterm., Hechmann og jeg spad
serede paa Langelinie, da vi gik fra Trykkeriet . . . Middag K l. 12.
V i hilste paa vor Principal med Kone, som kjørte paa Linien. - H.
traf sin gamle Bedstefader Knauer, som er Toldbetjent, han havde
V ag t ved Castelsveien ved Enden a f Langelinie, det var en net gam
mel Mand, han bød os begge ind i Huset, og bad os sidde ned, vi
snakkede da lidt; han har i sin T id været Trompeter ved et a f de
preussiske Regimenter, og kjæmpet imod Napoleon. V i lavede os
derpaa til at gaae hjem og spise til Middag. Om Aftenen hjemme