Previous Page  138 / 212 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 138 / 212 Next Page
Page Background

G. A. PETERSENS DAGBØGER

135

/ ste

Juledag

Onsd. d. 25de var jeg fri hele Dagen. - Je g stod op K l. 9. Formid­

dagen anvendte jeg til at lave mit Tøi til, og rimpe og stoppe det.

Derefter var jeg med Moder i Frue Kirke, hørte Rothe. Fra Kirken

gik vie omkring for at kjøbe en Sort Fløiels Vest til mig. V i fik ende­

lig en Bomulds-Fløiels oppe i Adelgade for 13 #. Da vi kom hjem

lavede vi os til at gaae i Selskab. For vi skulde jo alle til stort Gilde

hos Farbroder Zacharias. Jom fru Gjøe kom her lidt efter, ledsaget

a f hendes Cavaleer. Hun hjalp Mutter med Pynten. K l. 6 gik vi

derover der var stort Selskab, alle Thorserne: Adolf T., Kone og

Datter. Hans T ., Kone og Børn. Fru Warburg. Gamle Thorsen.

Madam Funch, hendes Søn og Datter. Peter Magnussen med Kone

og Pleiesøn. V i drak Thee efterat have afleveret vore Presenter,

som bestod i nogle Smaating til Børnene. V i spiste K l. 10 hvorpaa

Maden blev taget a f Bordet, og der blev dandset. Je g maatte natur-

ligviis staae i en Krog med de Gamle og ærgre mig over, at jeg er

blevet en saadan Tørvetriller. U f ! Satan g — Det er ogsaa fordømt!

Bare jeg dog ogsaa snart kunne vænne mig til lidt Selskabelighed,

og til at tale med Folk, for det er virkelig sørgeligt, at et ungt Men­

neske i min Alder skal være saadant et Cadaver, og ikke kunde

aabne sin Mund, uden at komme med en Dumhed. Vidste jeg blot

et Middel til at blive rask og livlig, munter og omgjængelig, o!

hvor gjerne vilde jeg ikke benytte det. - Men jeg troer dog vist, at

der endnu er Haab, naar jeg fast foresætter mig at være rask, saa

kan jeg vist ogsaa være det, - jeg vil prøve paa det. - Hans Thorsen

gjorde nogle ret comiske Løier. - V i holdt ud til K l. henimod 2, da

jeg og Moder gik, med den Undskyldning at vi skulde tidlig op. -

Mand. d. 3ote p. T. kjedede mig som sædvanligt, var gal i Hove­

det, og hvis Schou ikke var saa høflig og venlig imod mig, saa vilde

jeg sikkert tabe Modet. Gud give jeg ogsaa snart maatte blive Svend,

saa havde jeg dog min egen Villie, for dette Slaverie bekommer

mig ikke. Forleden Dag talte jeg med Luno om at faa 2 Daler om

Ugen. Je g maatte høre en lang Forklaring, at han vilde ikke ind­

lade sig i de Dele, at han for Fremtiden slet ingen Drenge vilde have,

for han tabte mere end han vandt ved dem. - Imidlertid bad han