G. A. PETERSENS DAGBØGER
133
jeg, at jeg, da jeg kom hjem, først gik ned i Gaarden, jeg tog nu en
Lygte, og søgte langs med Plankeværket, i Rendestenen, men den
var heller ikke der. Je g gik nu op, og vilde slaae mig til R o ; thi nu
troede jeg fuldt og fast, at jeg havde tabt den paa Gaden. Je g saae
allerede i Tankerne Faktor Schous Tiger-Ansigt, og hørte hans:
»Kan du ikke passe paa, hvad Du har i Hænderne?« - Endelig gik
der et Lys op for mig: den kunde maaske være faldet ned bag Com-
moden, dette gav mig nyt Mod, og ved Moders Hjælp fik jeg Com-
moden trukken frem, der laa noget Papir, begjærlig greb jeg efter
det; o nei! det var ikke den. Længere inde laa et fiirkantet Stykke
Papir, jeg følte paa det, det var en Pakke, der var ingen Tvivl om,
at det var den; ud med den, og: o Glæde! - det var den! Hvorfor
havde jeg ikke søgt der før. - Nu maatte jeg høre: »Han har Lykken
med sig, den Gavtyv!« - Je g aabnede Pakken, og der var Manu-
script til Oehlenslågers Erindringer, (maaskee skrevet a f ham selv),
en Correctur paa dette Værk, og nogle løse trykte Blade Manu-
script. Hvor takkede jeg nu ikke Forsynet, som havde vaaget saa
kjærligt over mig, og blot vilde sætte mig paa Prøve. Tænk, hvilket
et Mas vilde dette ikke være for Prof. Dorph at skrive denne Cor
rectur om igjen, og skaffe dette Manuscript igjen, og hvormange
Ubehageligheder vilde jeg ikke kommen til at høre, inden denne
Affaire blev glemt igjen. J a ! den gang var jeg rigtig en heldig
Katøffel.
0 ctober
Mand. d. 7de paa Trykkeriet. - I Fredags Nat har der været et stort
Slag ved Frederiksstad. Insurgenterne forsøgte ved Storm at tage
denne By som nu er i vore Troppers Besiddelse. Men Stormen af
sloges. De havde først skudt Byen i Brand, og derved dræbt og saa-
ret mange a f Indvaanerne, men da dette ikke hjalp, forsøgte de ved
Storm at bemægtige sig den. Nu opstod der et frygteligt Myrderie:
K l. 6 om Aftenen begyndte Stormen, de fandt en tapper Modstand
a f de Danske. De som naaede at bestige Brystværnet blev øieblikke-
lig skudte eller knuste a f Kolbeslag. - En Fændrik sprang op paa
Skandsen og plantede den Slesvigholsteenske Fane, men han blev
strax gjennemstukket a f en Bajonnet og nedstyrtet a f Volden, og