141 / 212
138
EGIL SKALL
Marts
Fred. d. 2 i de - p. T . —Je g fik Manuscriptet til det 2det Hefte a f
Landoekonomien. Med dette Nummer skal der følge Træsnit, nem
lig Afbildninger a f Plouge, Harver og andet til Landvæsenet hen
hørende. Det er dog en lille Adspredelse at have med Træsnit at
gjøre; det minder mig om mine blide Kunstens Dage. - Je g seer
nu, at min forrige Med-Elev hos Professor Hetsch, den lille Nielsen,
har faaet den lille Sølvmedaille i Decorationsfaget ved Konstacade-
miet. Nu er han saavidt det Genie! men hvad er jeg ? - En Stub
skider, en Tørvetriller! - et dovent Bæst! - Min Dovenskab kan jeg
takke for, at jeg ikke er bleven ved Kunsten, og alene fordi jeg ingen
Energi har havt, og aldrig har sagt: »Her skal Skabet staae« - Naar
jeg tænker mig rigtigt om, saa kunde det have været godt endnu,
jeg kunde have været anseet for en dygtig Typograph, og en rask
Fyr, naar jeg blot havde været bestemt, naar jeg mindes, hvilken
Agtelse stedse Faktor Schou har havt for mig fremfor de andre
Drenge, saa kunde jeg allerede have været høit paa Straa i Lunos
Trykkerie; men denne Agtelse har jeg aldrig søgt at vedligeholde, -
jeg har kun gjort hvad der er blevet mig befalet, - og hans Agtelse
har efterhaanden tabt sig meget, - havde jeg været en rask Fyr, saa
havde jeg ikke maattet gaae og feie nu, og slide som en a f de yngste
Drenge, - Da jeg haaber at blive Svend til Efteraaret, saa har jeg
jo endnu et halvt Aarstid at omvende mig i, og i den T id kan der
skee meget naar jeg er flink. Eh bien! Det skal s k e e !.........
Sønd. d. 30te var om Formiddagen paa Tr., - Da jeg gik hjem
fulgtes jeg med Kjær og Stilling, vi aftalte da om at gaae paa Frede
riksberg om Eftermiddagen, hvilket just ikke var efter mit Ønske,
men ligemeget jeg føiede de Andre, og gik hen til Stilling K l. 3,
Kjær var allerede kommet der, og de ventede paa mig, - vi gik der-
paa alle 3, og mødte paa Veien, vores Lærekammerat P. Pedersen,
(Natmanden). Han skulde hjemad og gik ikke med os. - V i gik til
Frederiksberg, efterat have været lidt inde paa »Sommerlyst«, tra
skede igjennem Søndermarken, hvor der ikke var et eneste chri-
stent Menneske, da vi havde gaaet lidt omkring, tog vi ind i et
Værtshuus i Pilealleen, her fik vi noget Smørrebrød, en Flaske
0 1
,
og en Pægel. Smørrebrødet bekom mig ret vel, men nu kom Snap-