176 / 212
KØBENHAVNS FOLKEREG ISTER I 50 ÅR
173
nelse eller navnets stavemåde. De efterfølgende rettelser var på samme
tid et besværligt arbejde og et betydningsfuldt bidrag til forbedring
af kvaliteten af dataindholdet i folkeregisteret.
Gennemførelsen af stadig mere integrerede administrationssystemer,
hvori der indgår folkeregisterdata, har i de senere år nødvendiggjort
et meget omfattende samarbejde mellem de pågældende administra
tionsgrene og folkeregisteret. Dette har medført, at folkeregisteret i
langt højere grad end tidligere har måttet følge med i udviklingen af
lovgivning m.v. for disse områder for at kunne deltage i den fælles
planlægning af nye systemer.
Spørgsmålet om, hvorvidt folkeregistrene burde tjene som civil
standsregistre blev overvejet allerede i forbindelse med forberedel
serne til oprettelse af folkeregistre; men den af indenrigsministeriet
nedsatte folkeregisterkommission, der afgav betænkning i 1922, mente
dog ikke, at man burde fremkomme med så vidtgående et forslag. I
1951 afgav et af justitsministeriet nedsat udvalg betænkning om civil
standsregistrering; men da der i udvalget ikke havde kunnet opnås
enighed, var betænkningens forslag et kompromis mellem en rent
borgerlig registrering og den hidtidige kirkelige registrering. Betænk
ningens forslag blev ikke gennemført. Den 16. juni 1972 afgav et af
indenrigsministeriet nedsat udvalg en betænkning om borgerlig person
registrering. Betænkningen indeholdt i overensstemmelse med udval
gets kommissorium en redegørelse for og en bedømmelse af de admini
strative og økonomiske konsekvenser af indførelse af borgerlig person
registrering. Bedømmelsen byggede på en sammenligning af den hid
tidige kirkebogsføring og et nyt registreringssystem baseret på de eksi
sterende folkeregistre og CPR . Der var i udvalget enighed om, at der
ville kunne opnås såvel økonomiske som administrative fordele ved
gennemførelsen af et sådant registreringssystem. Der er således en vis
sandsynlighed for, at folkeregisteret efter udløbet af de første 50 år
står over for en omlægning, der i givet fald vil betyde en endnu mere
central placering af folkeregisterets formål og opgaver i den offentlige
forvaltning.