174 / 212
KØBENHAVNS FOLKEREG ISTER I 50 ÅR
171
ning for Københavns folkeregister. Indstillingen blev tiltrådt af bor
gerrepræsentationen i mødet den 29. juni 1967.
Den københavnske særordning gik ud på at foretage en omlægning
af registreringen af hovedregisterkortene, således at der anvendtes elek
triske skrivemaskiner med papirkodebånd i stedet for den manuelle
registrering. Samtidig med registreringen på registerkortene ville de
registrerede data automatisk blive hullet i kodeform på papirkode-
båndene. Papirkodebåndene kunne derefter konverteres rent maskinelt
til magnetbånd i et format, der kunne accepteres som indrapportering
til CPR-systemet. På denne måde undgik man to ekstra forretnings
gange ved indrapporteringen, nemlig påføring af ændringerne på
CPR-kort og efterfølgende hulning af oplysningerne.
Revisionen af de oplysninger, der skulle registreres og indrappor
teres til C PR blev anset for at være et vigtigt led i systemet, idet
C PR ’s data ville blive anvendt som indgangsmateriale i mange for
skellige forvaltningsopgaver. Man besluttede derfor at gennemføre en
kontrol af registreringen før afgivelse af oplysningerne til CPR samt
en efterfølgende kontrol af selve registreringen i CPR . Den sidst
nævnte kontrol skete ved sammenholdelse af maskinelt udskrevne
blanketter med det oprindeligt registrerede på hovedregisterkortene.
De standardiserede blanketter fra CPR-systemet blev derefter anvendt
som underretning over for andre administrationsgrene, især skatte
væsenet og socialvæsenet.
Efter oprettelsen af CPR modtog statistisk kontor i april 1968 en
magnetbåndskopi omfattende Københavns befolkning. På dette grund
lag foretoges maskinel udskrivning af nye hovedregisterkort, der
skulle anvendes i det nye registreringssystem. Herefter startede den
maskinelle registrering, og folkeregisteret gik en besværlig tid i møde.
Der var ganske vist truffet aftale om en omfattende afprøvning af
systemet, der på EDB-siden bestod af en række programmer til kørsler
på Datacentralen og statistisk kontors EDB-central; men systemet
var så kompliceret, at det ikke lykkedes at udrydde alle systemfejl in
den starten. Dette bevirkede, at revisions- og rettelsesarbejdet blev
ganske overvældende i det første år efter starten, og det gik alvorligt
ud over leverancerne til folkeregisterets brugere. Årsagerne til, at man
startede systemet, før der var tilstrækkelig sikkerhed for dets funk
tion, må formentlig søges i den voksende interesse for en hurtig gen