169 / 212
dage for folkeregisterets ledelse og personale - og vi måtte oven i købet
tåle, at et dagblad lagde skylden for den lange ventetid, den usmidige
ordning og den uvenlige behandling m.v. på folkeregisteret — som
om vi kunne gøre for det!
Medens folkeregisteret i øvrigt i de første krigsår indtil 1944 stort
set var forskånet for tyskernes indblanding, skete det i besættelsens
sidste år, at tyskerne greb ind. Først med udarbejdelse og uddeling
af de af tyskerne påbudte legitimationskort i august 1944 til alle per
soner over 15 år. Herefter direkte henvendelser om adresseopgivelser
m.v., men det fik de nu ikke meget ud af. Personalet var særdeles
dygtige til at give vildledende eller intetsigende svar, til at fjerne re
gisterkort, forvanske oplysninger, udstede falske legitimationskort
o.s.v. Men med natten mellem den 22. og 23. november 1944 kunne
folkeregisteret sige helt fra. I denne nat blev der øvet sabotage på re
gisteret. Registerkortene blev kastet ud af kartotekskabene, overhældt
med petroleum, og brandbomber blev antændt. Men de kompakte
papirmasser kunne simpelthen ikke brænde, og da kortene blev tørret
og glattet ud, var det kun et fåtal, der var ødelagt - men det sagde
registeret naturligvis ikke - i alle fald ikke til Gestapo. Derimod blev -
desværre — det særlige til brug for rationeringen oprettede register
komplet ødelagt.
For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at statistisk kontor også
har administreret brændselsrationering i 19 5 1-53 og benzin- og olie
rationering i 1956-57 - men disse ting var i og for sig ikke folke
registeropgaver - da de alene var baseret på indsendte ansøgnings
skemaer - omend der naturligvis - hvor tvivl opstod - blev foretaget
undersøgelser i registeret.
Som ovenfor anført er folkeregisteret til en vis grad også et service
organ for private personer. Men denne del af registerets virksomhed
har undergået væsentlige ændringer i de forløbne 50 år.
I de første år var man temmelig »åben«. Der blev givet oplysninger
til barnevognsfabrikanter om fødsler, adresser på grupper af personer
af en nærmere angiven art, f.eks. af en vis profession, eller om per
soner boende i bestemte kvarterer. Der udstedtes husejerattester om,
hvem der var tilmeldt en ejendoms lejligheder, om unge indvandrere
til byen - det sidste til brug for kirkelige eller humanitære formål m.v.
Besættelsen gav anledning til en vis stramning, men helt op til tres
166
B. BECH