Previous Page  169 / 212 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 169 / 212 Next Page
Page Background

dage for folkeregisterets ledelse og personale - og vi måtte oven i købet

tåle, at et dagblad lagde skylden for den lange ventetid, den usmidige

ordning og den uvenlige behandling m.v. på folkeregisteret — som

om vi kunne gøre for det!

Medens folkeregisteret i øvrigt i de første krigsår indtil 1944 stort

set var forskånet for tyskernes indblanding, skete det i besættelsens

sidste år, at tyskerne greb ind. Først med udarbejdelse og uddeling

af de af tyskerne påbudte legitimationskort i august 1944 til alle per­

soner over 15 år. Herefter direkte henvendelser om adresseopgivelser

m.v., men det fik de nu ikke meget ud af. Personalet var særdeles

dygtige til at give vildledende eller intetsigende svar, til at fjerne re­

gisterkort, forvanske oplysninger, udstede falske legitimationskort

o.s.v. Men med natten mellem den 22. og 23. november 1944 kunne

folkeregisteret sige helt fra. I denne nat blev der øvet sabotage på re­

gisteret. Registerkortene blev kastet ud af kartotekskabene, overhældt

med petroleum, og brandbomber blev antændt. Men de kompakte

papirmasser kunne simpelthen ikke brænde, og da kortene blev tørret

og glattet ud, var det kun et fåtal, der var ødelagt - men det sagde

registeret naturligvis ikke - i alle fald ikke til Gestapo. Derimod blev -

desværre — det særlige til brug for rationeringen oprettede register

komplet ødelagt.

For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at statistisk kontor også

har administreret brændselsrationering i 19 5 1-53 og benzin- og olie­

rationering i 1956-57 - men disse ting var i og for sig ikke folke­

registeropgaver - da de alene var baseret på indsendte ansøgnings­

skemaer - omend der naturligvis - hvor tvivl opstod - blev foretaget

undersøgelser i registeret.

Som ovenfor anført er folkeregisteret til en vis grad også et service­

organ for private personer. Men denne del af registerets virksomhed

har undergået væsentlige ændringer i de forløbne 50 år.

I de første år var man temmelig »åben«. Der blev givet oplysninger

til barnevognsfabrikanter om fødsler, adresser på grupper af personer

af en nærmere angiven art, f.eks. af en vis profession, eller om per­

soner boende i bestemte kvarterer. Der udstedtes husejerattester om,

hvem der var tilmeldt en ejendoms lejligheder, om unge indvandrere

til byen - det sidste til brug for kirkelige eller humanitære formål m.v.

Besættelsen gav anledning til en vis stramning, men helt op til tres­

166

B. BECH