168 / 212
KØBENHAVNS FOLKEREG ISTER I 50 ÅR
165
A f andre store kunder gennem årene skal nævnes belysningsvæsenet,
hospitalsvæsenet, løndirektoratet, sundhedsvæsenet, samt en række
statsinstitutioner: såsom overpræsidiet, ministerierne, udvandrings
kontoret, udskrivningsvæsenet, Danmarks radio og mange flere. Folke
registeret har altså gennem årene været et vigtigt serviceorgan for den
offentlige forvaltning, men har også i årene siden oprettelsen haft en
række selvstændige administrative opgaver. Her tænkes først og frem
mest på udarbejdelsen af valglisterne. Folketingsvalglisten hvert år,
landstingsvalglisten hvert 8. år og borgerrepræsentationslisten hvert
4. år.
Alt måtte helt op til EDB-teknikkens fremkomst laves manuelt.
Listerne skulle skrives direkte efter registerets hovedkort, der indeholdt
alle de for valgrettens udøvelse relevante oplysninger. Men et vist
afbræk i registerets daglige arbejde —når kartoteket var spredt fra
kælder til kvist —måtte dette naturligvis afstedkomme. Og efter hver
valglisteudskrivning gik der da også nogen tid, hvor man måtte
»slikke sårene«.
A f andre administrative opgaver skal anføres kontrollen med op
tagelse i og opretholdelse af medlemskabet i den offentlige sygeforsik
ring, samt kontrollen med undervisningspligtens opfyldelse. Endelig
skal nævnes administrationen af rationeringskortuddelingerne i krigs-
og efterkrigsårene. Rationeringsordningerne blev gennem årene yderst
komplicerede. Der skulle foruden de egentlige ernæringskort uddeles
rabatkort til forskellige varer efter indtægts- og formueforhold, efter
køn og alder, erhverv m.v., og når hertil kom en administration af
tildeling af arbejdstøj, spædbørnsudstyr, lagenvarer, kødkort m.m.,
vil det forstås, at dette for en storby som København næppe ville
kunne være afviklet på forsvarlig måde uden gennem folkeregisteret.
Til folkeregisterets historie hører også lidt om, hvad der skete under
besættelsen 1940-45. Efter den 29. august 1943 indførte tyskerne ud
gangsforbud fra kl. 21-5. De nødvendige »Ausweis« til læger, jorde
mødre
m.fl., samt rejsetilladelser over større afstande - først og frem
mest over Storebælt - skulle udstedes af
tyskerne. En
»ober«
et
eller
andet mødte op i folkeregisteret - rekvirerede lokaler i ekspeditionen,
bemandede dem med 4 gestapofolk og sendte bevæbnede værnemagts
soldater til at holde orden på de lange køer - fortrinsvis af personer,
der nødvendigvis måtte have »rejsepas«. Det var meget ubehagelige