![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0167.jpg)
164
B. BECH
folkeregister blev oprettet - måske kun et kort åremål - men dog en
så begivenhedsrig periode, at det må være berettiget at se på udvik
lingen i de forløbne år.
Det skal her nævnes, at folkeregistrene fik deres egentlige lovgrund
lag ved loven af 14. marts 1924, nu afløst af loven om folkeregistrering
af 10. juni 1968.
De første år efter registerets oprettelse, måtte arbejdet naturligt
koncentreres om at få det hele til at fungere og få indprentet og væn
net borgerne til at opfylde deres pligt til at melde flytning til registeret.
De midler, folkeregisteret her kunne bruge, var først og fremmest et
årligt mandtal over alle stadens indbyggere, og over for den enkelte
borger hjemmelen til at idømme bøder, hvis anmeldelsespligten ikke
blev overholdt. Det årlige mandtal blev optaget hvert år indtil 1949.
Herefter mente man, at registeret var så korrekt ført, at man kunne
nøjes med en revision i forbindelse med de statslige folketællinger
hvert 5. år. Og dette har da også slået til.
Ved folkeregisterets oprettelse var der skabt et serviceorgan for alle
offentlige myndigheder og til en vis grad også for private, d.v.s. enkelt
personer, banker, forsikringsselskaber m.v. Herom senere. De gæl
dende regler giver alle offentlige myndigheder, d.v.s. institutioner eller
personer, der afleder deres myndighed i.h.t. lov eller anordning, ret
til i embeds medfør at få registerets oplysninger vedrørende borgerne.
Der skal herefter gives en kort oversigt over de vigtigste institu
tioner, der gennem de forløbne 50 år har fået bistand fra folke
registeret.
Politiet forespørger daglig på alle døgnets timer - først og frem
mest telefonisk - om adresser på eftersøgte, på anholdte, og i det hele
på personer, som forskyldt eller uforskyldt kommer i berøring med
ordensmagten. Politiet besørger selv vagten i folkeregisteret uden for
normal kontortid.
Skattevæsenet må ifølge sagens natur have nøjagtige oplysninger
om alle borgerne. Dette gælder såvel af hensyn til behandlingen af lig
ningssager som ved henvendelser til skatteyderne.
Socialdirektoratet må ligeledes have nøjagtige data om hver enkelt
person i det store klientel, der søger pension, offentlig hjælp, bolig
sikring, støtteforanstaltninger m.v. i henhold til sociallovgivningens
regler. Og her er folkeregisteret en vigtig hjælper.