170 / 212
KØBENHAVNS FOLKEREG ISTER I 50 ÅR
167
serne kunne private dog rent undtagelsesvis få en fødselsdag eller en
familiefestdag opgivet - og man indlod sig endog på for Danmarks
Sparekasseforenings Københavnskreds at udsende gavebreve til ny
fødte - naturligvis med magistratens tilladelse og uden omkostninger
for kommunen.
De fleste af de ovennævnte oplysninger gives ikke mere. Principielt
oplyser man nu kun navngivne personers adresse mod et gebyr. Dette
gebyr blev i 1924 fastsat til 75 øre for en enkeltadresse; for et større
antal forespørgsler ydes en vis rabat. I dag er gebyret på 8 kr. for en
enkeltadresse og 7 kr. for et større antal - en udmærket illustration
på prisstigningerne.
Selvfølgelig kan privatpersoner have en retlig interesse i at få andre
oplysninger f.eks. i arvesager - men oplysningerne gives kun efter at
være forelagt for registerets ledelse, og personnumre gives kun med
indenrigsministeriets tilladelse.
Tiden er blevet en anden og den »stramme« kurs er kun i borger
nes interesse —beskyttelse af deres privatliv.
I dette afsnit skal til slut nævnes, at statistisk kontor i efteråret
1946 fik tilladelse til at leje et mindre sæt maskiner hos I.B.M. - men
om den videre udvikling heraf, og de opgaver der løses for folke
registeret i dag, vil der blive gjort rede i det næste afsnit.
II. Årene 19 59 -19 73
• (Ved kontorchef
Frits Sørensen.)
I begyndelsen af 1950’erne fik tankerne om en mulig mekanisering af
de mange skriveopgaver i Københavns folkeregister en mere konkret
udformning, idet et embedsmandsudvalg med repræsentanter for Kø
benhavns skattevæsen og Københavns statistiske kontor udarbejdede
en betænkning dateret den 24. marts 1953 om oprettelse af et hulkort
folkeregister. Anledningen til betænkningens udarbejdelse var, at der
efterhånden åbnedes muligheder for ved anvendelse af hulkortmaski
ner at få udført nogle af de meget omfattende udskrivningsopgaver,
der påhvilede folkeregisteret, navnlig i forhold til skattevæsenet og ved
fremstilling af valglister og valgkort. Man regnede med ved oprettelse
af et hulkortfolkeregister at kunne opnå såvel økonomiske som ad
ministrative fordele. Betænkningens forslag blev imidlertid ikke ført
ud i livet.