162 / 212
G. A. PETERSENS DAGBØGER
159
melt ormstukket Chatol, tog en hel Del Bunker gamle og pjaltede
og fedtede Femdalersedler ud deraf, og 80 Rd. i Sølv, men kunde
ikke faa 1000 Rd . ud a f sine Kontanter, saa vilde han stikke os en
Obligation paa 500 Rd. ud, idet han sagde: »Den er sikker som
Guld!«, men hverken Samuelsen eller jeg forstod os noget paa
Værdipapirer, og vi vægrede os derfor klogelig ved at modtage den;
en ung Jøde-Pige, som var i Huset hos de gamle Jødefolk, maatte
da løbe paa Børsen og bytte denne Obligation, og da Eibeschutz
sagde: »Skynd Dig nu lidt!« svarede hun meget logisk: »Ja, flyve
kan jeg ikke, for jeg har ingen Vinger«. - V i ventede da imidlertid,
medens hun var paa Børsen, og Eibeschutz vidste ikke hvad han
skulde underholde os med imedens; han undskyldte sig med, at
han ikke engang havde et Glas Brændevin; det var formodentlig
den Maade, hvorpaa han pleiede at underholde de mange Tørve-
bønder, der spillede hos ham, maaske for bedre at kunne pudse dem
af. - Endelig kom hun da tilbage, og nu begyndte da den egentlige
Optælling, der foretoges med en Iver og Ihærdighed, som forbav
sede os at se den svagelige Olding udvise. Først kom der tre Halv
hundrededalersedler, flere brune var der ikke, derpaa alle de blaa
Femdalersedler, 750 Rd . tilsammen, der bleve lagte i Bunker paa
100 Rd . hver, altsaa 20 Sedler i hver Bunke, og tilsidst de 80 Rd. i
Sølv, hvilke han talte paa Dansk indtil 30, saa begyndte han at
tælle paa Tydsk, »ein und dreizig, zwei und dreizig« osv., hvilket
gik nemmere og hurtigere for ham, da gamle Jøder nok bedre kunne
tale Tydsk end Dansk. Saaledes kom da den smukke Sum 980 Rd.
tilveie; som vi skulde have, naar hans betingede 20 Rd . blev trukket
fra. - Nu skulde vi til at transportere disse Penge; jeg tog alle Sed
lerne, 500 Rd . i min ene Frakkelomme, 400 i min anden, og Samuel
sen skulde bære de 80 Rd ., hvortil han fik en Lærredspose a f Jøden,
men denne Pose var upaalidelig, thi jeg saa Noget glimte, og da jeg
bukkede mig, laa der en Specie paa det tykke Gulvtæppe, som havde
forhindret os i at høre den falde; vi undersøgte nu Posen og opda
gede et Hul i Bunden, hvorigennem en Specie akkurat kunde gaa,
og flere vare paa Vei til at falde ud; om det var med Forsæt, han
havde givet os denne lumske Pose, skal jeg ikke kunde sige, men
utroligt er det ikke. Hans Kone og han sagde blot, »Na, den er itu,
ja so kan Di faa en Aviis udenom«, det fik vi, og Pengene bleve da