![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0157.jpg)
154
EGIL SKALL
Løvd. d. 1 ste p. T. - K l. 3 kom her 2 Karle fra Archivet, som skulde
flytte for os. De havde en Meubelvogn med. De vigtigste og største
T ing bleve flyttede den Dag, men Tiden tillod ikke at alt Tøiet
kunde blive transporteret den Dag, vi maatte altsaa lade Resten
blive til Mandag. - Carl og hans Kjæreste var her og besøgte os i
vor nye Leilighed. - V i ere ret fornøiede med denne Bolig. - Væ
relserne ere lyse og rummelige, og en herlig Udsigt har man. Det
værste er at alt er saa gammeldags indrettet i Huset, og Gulvene
ere overalt meget daarlige; men det faaer man finde sig i, for man
faar sku ingen bedre Leilighed nufortiden til den Priis. -
Sønd. d. 2den. Je g var ikke paa Trykkeriet. - Ju lius havde om
Natten lagt i den nye Leilighed. V i andre vare endnu i Nr. 14 og
afbenyttede Christians Sal. -
Mand. d. 3dle blev Resten a f vort Tøi flyttet hen i Borgergade. -
V i laa der om Natten med Undtagelse a f Vilhelm, som maatte blive
i Nr. 14, da han ventede paa at Doktoren skulde komme, for at han
kunde sige ham af. -
Onsd. d. 5 te kom Vilhelm ogsaa hen i Borgergade og laa der om
Natten. Dermed havde den Flytning Ende. Omkostningerne der
ved beløb sig til henved 6 Daler; disse bleve dækkede ved at vi
solgte endeel gammelt Tøi, hvorfor vi fik 6 Rd 3 $ . -
December 1852
Onsd. d. i ste. - Efter i 3 Maaneder ikke at have skrevet i min Dag
bog, begynder jeg igjen derpaa. - M it L iv er ikke synderligt daad-
rigt og derfor er jeg blevet kjed a f bestandig at skrive næsten det
samme, men dog kan det maaske interessere i Fremtiden, naar jeg
slaaer op i mine Dagbøger, og gjenkalder i min Erindring de mange
Daarskaber man i Ungdommen har begaaet. -
Denne Dag gik som de andre, i Tvang, Ulyst og Dovenskab; siden
jeg er kommet paa visse Penge, er jeg bleven saa skiedoven, at jeg
er bange for jeg reent har glemt at stikke paa naar jeg skal til at be
regne igjen. - Je g er de andres Bajads og Spøgefugl, og spilder me
gen T id med at synge og fløite. Vel kan jeg i mangt alvorligt Øie-
Mai. 1852