156 / 212
G. A. PETERSENS DAGBØGER
153
hjemme. T il al Lykke var baade Carl og Julius tilstede, og disse
havde den Aandsnærværelse strax at rense hans Ansigt, som var
aldeles sort, fra Papir, Krudtstænk o. dsl., og fik ham lagt ind paa
Sophaen. - Carl løb hurtigt paa Apotheket, og spurgte Provisoren
til Raads, denne gav ham en Blanding a f Linolie og Kalkvand, som
skulde lægges paa de forbrændte Steder. - Je g kom hjem K l. i, 2
Timer efterat Ulykken var skeet, jeg var i et godt Humeur og anede
ikke noget Ondt, men da jeg kom i Kjøkkenet og saae Moders be
drøvelige Ansigt, kunde jeg nok tænke, at der var noget galt i
Sprøiten. - Moder sagde at jeg kom hjem til en deilig Ulykke, jeg
troede det var en a f hendes store Terriner, der var faldet ned, og
gaaet istykker, men da hun fortalte mig at Vilhelm var kommet
tilskade ved den Pistol, som jeg et Par Dage iforveien havde kjøbt
a f Stilling, saa blev jeg ligesom En havde givet mig et Ørefigen og
endnu værre, det var altsaa mig, der var Skyld i denne Ulykke; jeg
kom som fortvivlet ind i Stuen hvor de andre stod og masede med
ham. Moder var nemlig først i den Formeening, at det var Pistolen,
som han var kommen tilskade med. Men da jeg hørte at han aldeles
ikke havde havt noget med Pistolen at bestille, saa blev jeg lidt
mere beroliget, - jeg hjalp de Andre lidt med at lave Omslag. V i
havde reent tabt Appetitten til at spise til Middag, og Maden var
heller ikke videre indbydende, for den var ganske sort og fuld a f
Støv og Snavs, da det var ved Skorstenen at Explosionen foregik. -
Vilhelm saae skrækkelig ud i Ansigtet. - Øiebrynene og endeel af
Haaret var reent afsveden og flere hudløse Steder i Ansigtet, men
hvad der var det vigtigste, og heldigste er, at Øinene slet ikke var
kommet til Skade, han kunde see med dem begge. - Christian kom
her om Efterm., han havde sendt Bud efter Dr. Woldbye, denne
kom K l. 7 og tog Patienten i Øiesyn, han roste os for den Aandsnær
værelse og hurtige Hjælp, som var bleven udviist, og gav os et godt
Haab om hans Helbredelse, samt forsikkrede, at vi kunde ikke takke
Gud nok for at det var gaaet saaledes, han kunde let have mistet sit
Syn for bestandigt. - Han skrev nu noget op, som omtrent var det
samme, Provisoren paa Apotheket havde givet Carl. - Doktoren
vedblev at besøge ham i nogle Dage - og efter 8 Dages Forløb, var
Patienten saavidt, at han kunde gaae ud i Luften. - Flytningen blev
naturligviis opsat til 8 Dage senere.