155 / 212
152
EGIL SKALL
hjem, det var allerede lys Dag. - Da jeg kom hjem var Gadedøren
lukket op, men Moder havde ikke lagt Trappedørsnøglen over
Gadedøren, som hun ellers pleier, og jeg maatte da gaae igjen, da
alle var iseng i Huset. - Je g gik en lille Tour omkring i Gaderne,
og kom igjen K l. 6, da hørte jeg Moder var oppe, og jeg ringede
paa. Moder var vred fordi jeg kom hjem saa tidlig paa Morgen
stunden, men jeg gik i Seng og sov trygt til K l. 10, da stod jeg op;
jeg var slemt plaget med Tømmermænd, og gik og »vrøvlede med
en Kæfer«. Der blev gjort store Tilberedelser til Gildet om Aftenen,
og jeg hjalp til saa godt jeg kunde. - Jom fru Gjøe kom her om Efter-
m. for at hjælpe Moder, lidt efter kom Mine, som ogsaa hjalptil.-
K l. 7 kom Hr. og Mad. Høier, samt Mad. Møller og Ghr. Møller
med Jfr . Lundby. - Det var første gang jeg saae Hr. Høier og M a
dame, det er meget vakkre Folk. - Derefter kom Hr. og Mad. Han
sen med deres 3 Døttre. De 2 yngste, Jenny og Anine, har jeg ikke
seet før, det er 2 nette Smaapiger. - Conversationen blev ført meget
levende. Fra Hr. Høiers Side dreiede den sig mest om Hundene og
de energiske Forholdsregler, der nu ere tagne med Hensyn til Løs-
gaaende Hunde. - Han var meget opbragt paa Krigsministeren,
der havde udgivet den Forordning. Ved Bordet morede vi os meget
godt. Carl, Ju lius og Vilhelm udførte Aggander-Paggander, som
gik ret godt. —K l. 12 brød Selskabet op. Det var en ret fornøielig
lille Aften. - .........
Sønd. d. 25de April kom Vilhelm til en stor Ulykke, som let kunde
have gjort ham til en Krøbling for Livstid, hvis Forsynet ei havde
villet det anderledes. - V i havde nemlig besluttet at flytte hen i vor
nye Leilighed denne Dag, og de vare alle ifærd med at pakke sam
men; Vilhelm havde pakket den største Deel a f sit Tøi sammen,
da han stødte paa en Blikkasse med Krudt, som han vist har havt
liggende i en halv Snees Aar, dette syntes han formodentlig ikke
var sikkert nok i den Blikdaase og vilde derfor pakke det om; han
kom det i et Kræmmerhuus, og lakkede dette for Aabningen, men
saasnart den hede Lak kom i Berøring med Papiret antændte det
øieblikkeligt Krudtet igjennem Papiret. Da der var over et halvt
Fjerdingspund Krudt opstod der naturligviis en frygtelig Explosion,
og Vilhelm, som holdt Kræmmerhuset i den ene, og Lakket i den
anden Haand, fik hele Ladningen op i Ansigtet. - Je g var ikke