92
EGIL SKALL
og Stikken i Brystet og Halsen (det er formodentlig la Grippe som
grasserer stærkt i denne Tid). Je g maatte ogsaa blive hjemme fra
Akademiet. Sønd. 24de var jeg ogsaa syg, jeg var hjemme hele Da
gen. Mand. 25de var det noget bedre., men da jeg var noget svingel
maatte jeg ogsaa blive hjemme idag. Om Eftermiddagen var jeg
et Ærinde paa Apotheket, i Bredgaden mødte jeg Hetsch, som spurg
te mig om jeg var syg, og da han saa jeg var tyndt klædt om Brystet
sagde han: at jeg maatte pakke godt om mig. Om Aftenen var jeg
paa Akademiet. Tirsd. 26de hos Professoren og paa Akademiet . . . .
November 1847. Mand. 8de, Tirsd. 9, og Onsd. iode, Torsd. 11
Fred 12 og Løvd 13 hos Prof. og paa Akademiet. (Da jeg i lang Tid
ikke har skrevet i min Dagbog kan jeg ikke rigtig huske hvad der
er skeet i November og December Maaneder, dog noget kan jeg
huske): Da jeg igjen var kommet mig efter min Upasselighed, den
25de Oktober, hvilken Dag jeg var hjemme fra Prof. kom jeg om
Morgenen til at tale med Moder om hvad jeg skulde være, yttrede
jeg at det var bedre for mig hvis jeg var blevet Bogtrykker (hvilken
Idee jeg maaskee har faaet a f at have læst Franklins Levnet) men
da det just ikke lod til at behage Moder vilde jeg opgive det, og da
hun tillige fortalte mig at hun havde kjendt saa mange Bogtrykkere,
som alle vare usle og fattige, og intet kunde faa at fortjene, vilde jeg
ganske forkaste den Tanke, men idet samme kom Christian ind og
skulde drikke Kaffe, og da han saa at Moder var bedrøvet spurgte
han om Aarsagen hertil, svarede hun, at jeg nu havde Lyst til at
være Bogtrykker, Christian sagde at han kunde maaskee skaffe mig
til Bianco Luno15 som han kjender da han har arbeidet for Arkivet,
han talte derpaa med Milde (Faktoren),16 siden med Luno, og det
blev bestemt at jeg skulde begynde til Nytaar. Nu kunde jeg natur
ligvis ikke gaa mere hos Professoren, mine Forældre vilde dog have
at jeg skulle vedblive at gaa der indtil jeg begyndte paa Trykkeriet;
men da jeg fandt, at jeg ingen Nytte havde a f at lære at tegne, beslut
tede jeg at forlade Akademiet strax. Løverdagen den 20de Nov. tog
jeg Afsked med Professoren, jeg blev netop færdig med min Tegning,
og da havde Vilhelm sagt ham at jeg skulde være Bogtrykker,
hvilket Professoren spurgte mig om da han kom ind for at see paa
Tegningerne, han klappede mig paa Skulderen og ønskede at det
maatte gaa mig vel, og at jeg maatte være rask. Da jeg skulde gaae,