94
EG IL SKALL
thi de kunde gaae naar de vilde. Disse Betingelser var jo meget gode,
og jeg blev ogsaa glad, da jeg hørte dem. Han sagde at det var bedst
hvis jeg vilde staa paa Prøve indtil Nytaar, for at prøve professionen
indtil denne Tid, og hvis jeg ikke var fornøiet kunde jeg gaae. Han
fortalte os ogsaa meget andet, som jeg ikke kan huske. Derpaa sagde
vi Farvel og gik ned til Milde i Contoiret, han viste os omkring paa
Sætteriet og Trykkeriet. Derpaa talte vi om hvad T id jeg skulde
komme Dagen efter o.s.v. Hermed [var] Samtalen endt. Derfra gik
vi hen i Garnisons Kirke til Høimesse og hørte Bruun, jeg hørte slet
ikke hvad Præsten prædikede, thi jeg tænkte hele Tiden paa hvor
ledes det vilde gaa mig Dagen efter paa Trykkeriet.
Mandag den i 3 de December var jeg første Gang paa Trykkeriet,
jeg kom K l. 8 | Morgen. Først gik jeg ind til Milde i Contoiret.
Han førte mig op paa Sætteriet, hvor han bad en Dreng om at vise
mig hvor jeg skulde hænge mit Tøi, denne førte mig op paa Loftet
og viste mig hvor jeg skulde hænge Kappen og Kaskjetten, da jeg
kom ned ventede jeg et Øieblik, hvorpaa en lille krøllet Mand kom
hen til mig og sagde jeg skulde følge med ham, da vi havde gaaet
forbi et Par Sættere, standsede han ved Een, og sagde: Her er en
lille Fyr, maaskee de vilde tage ham og føre ham lidt paa Gled«,
Sætteren var en høi Mand, han spurgte mig hvad jeg heed, og viste
mig Vinkelhagen, samt hvorledes jeg skulde bruge den, derpaa
lagde han en Mængde Typer paa et Bord, og viste mig hvorledes
jeg skulde sætte dem op i Vinkelhagen, da jeg havde sat denne fuld,
hævede han ud for mig, og saaledes vedblev jeg den Dag. Da K lok
ken var tolv sagde han jeg kunde gaa hjem og komme igjen K lok
ken halv to. Dette gjorde jeg ogsaa, K l. 3 kom Svenden fra Bords,
om Efterm [iddagen] havde jeg samme Arbeide, det er bare Punk
ter, som bruges til Tabellerne. Je g fik Lov at gaa hjem K l. 6 den
første Dag. Den anden Dag gik paa samme Maade, jeg fik at vide
at min Svend hedder Schmelling, ved at En kaldte paa ham. K l. 4
om Eftermiddagen bliver der tændt Lys, hver Sætter har en lille
Lampe a f Blik, som skrues fast paa Skriftkassen. Saaledes gik den
første Uge, den anden gik ligeledes. Saa kom Jule-Helligdage hvor
jeg var hiemme baade første og anden Helligdag. Derefter kom
Nytaar 1848, da skulde min Læretid først rigtig begynde. Manda
gen derefter kom jeg til at sætte noget a f »Erik Menveds Barndom«