96 / 212
G. A. PETERSENS DAGBØGER
93
gik jeg ind til ham for at tage Afsked med ham, han kneb mig i
Kinden og ønskede atter at det matte gaae mig vel og spurgte mig
hvad jeg skulde bestille iden T id jeg var hjemme, jeg svarede at jeg
skulde gaae og lære Sprog, han sagde det ogsaa var nødvendig for
en Sætter, derpaa sagde jeg Farvel og gik. Je g var noget bevæget;
thi det smertede mig at forlade den Mand som jeg er kaldt op efter,
og som godt kunde lide mig. Nu skulde jeg begynde at være rigtig
flittig men dette var jeg ingenlunde, endskjøndt jeg var hjemme
hver Dag; vel foresat jeg mig mange gode Ting, men jeg havde
ikke Charateer nok til at udføre dem. Je g kjøbte Papir til at skrive
paa, men det blev ikke brugt, den ene Dag gik og den Anden kom,
Om Aftenen var jeg mere livlig end om Morgenen, men naar denne
kom, var jeg baade doven og sløv, slikvurren i høi Grad. Denne
Skjødesløshed var mig til stor Skade. En Dag (den iode December)
havde jeg foresat mig at begynde paa noget Nyttigt, da Christian
paa Akademiet fik et Brev fra Milde, hvori han bad Christian om
at komme op til sig paa Trykkeriet, da han havde noget at tale med
ham. I Brevet stod følgende Udtog: »Det er med Hensyn til deres
Broder, da Hr. Luno gjerne saae, at han skulde begynde paa Man
dag.«
Dette Brev lod Christian mig læse, da han kom hjem. Je g blev
naturligvis lidt forbløffet, da jeg ikke havde ventet at komme der
saa snart fordi Bestemmelsen først var til Nytaar. Om Eftermidda
gen gik Christian op til Milde. Da han kom igjen, sagde han at
Fader skulde gaa med mig op til Luno Søndagen derefter.
Søndagen den i 2 te December var jeg med Fader hos Luno, for
at aftale hvornaar jeg skulde begynde, hvorlænge jeg skulde staa i
Lære o.s.v. V i gik først ind til Milde (i Contoiret) som viste os optil
Luno, denne sad i en Lænestol, og havde Sloprok paa, ved siden a f
ham stod to Krykker, da han er apoplexi hvilket han er bleven for
nylig. Han kunde ikke reise sig for at tage imod os, men maatte
blive siddende. Fader sagde derpaa at det var fra Petersen som
havde talt derom o.s.v. Det blev besluttet at jeg skulde staa 5 Aar
i Lære, uden Betaling det første Aar. Han sagde derpaa hvorledes
at Drengene ellers havde det, og sagde at der ikke var Byrend, at
de fik ingen Prygl og ingen Skjænd, men naar de i høi Grad havde
forseet sig blev de jaget bort, og at han ikke indskrev sine Drenge