M O G E N S L E B E G H
1 9 0 2 - 7 7
Da stud. jur. Mogens Lebech engang i 20’erne lidt tilfældigt fik ærinde
på rigsarkivet, var hans skæbne besejlet. Han blev så fascineret af
den verden, de gamle dokumenter rummer, at han ikke kunne løs
rive sig. Han kom i gang med at arbejde for Det danske Sprog- og
Litteraturselskab, og juraen gled mere og mere i baggrunden.
De første opgaver, han kom til at løse, var af udgivermæssig karak
ter, bl.a. var hari medarbejder ved udgivelsen af de gamle landskabs
love, men efterhånden opdagede han, at hans styrke lå i at for
tælle om det, der kunne læses ud af arkivalierne, og han blev for
fatter.
I forfatterskabet er det den historiske topografi, der dominerer, og
et af hovedemnerne var København. Rækken af hans arbejder om
københavnsk historie og topografi er meget lang: Rådhuspladsen
(1948), Nytorv (1950), Københavns Nørre kvarter (1953), Chri-