189 / 213
M IN SKOLETID
189
de mægtig lykke. Men arrangementet vidnede om en rent utrolig let
sindighed. Dér sad et par hundrede mennesker stuvet sammen i et
rum med kun én dør, som tilmed gik indad. Vinduerne var anbragt
så højt oppe, at ingen kunne komme den vej ud —og så hang der
endda på væggene petroleumslamper mellem bølgende flagguirlander.
Der gik da også engang ild i et flag; hvis ikke den store, myndige
skoleinspektør Holbech straks med beundringsværdig ro havde taget
kommandoen, ville en skæbnesvanger panik have været uundgåelig.
Fra den dag af blev tøjdekorationen forbudt; men ellers gik det hele
som før.
Efter forestillingen var der festmåltid i solennitetssalen: skåret
smørrebrød og 4 øres konditorkager. Dertil »Biskop« og »Kardinal«,
to ganske uskyldige drikke, søde og krydrede, den ene gul, den anden
rød. Beskedent, ikke sandt? Men hvor det smagte! og hvor man nød
at være frie fugle i sit daglige fangebur! Nu blev salen ryddet, ballet
begyndte. Jeg har aldrig været dansegal og kan egentlig slet ikke hu
ske noget om denne del af fesiten. Derimod tænker jeg endnu med
henhykkelse på, hvor vildt vi løb op og ned ad trapperne og gennem
de to lange korridorer, og hvor hyggeligt vi bænkede os i kælderen
hos »custos«. De drenge, som havde »kærester« blandt »damerne«
tog dem med derned og trakterede dem med kaffe og wienerbrød;
det leverede »madam custos« til en meget ræsonabel pris. Her udfol
dedes der et kurmageri, som de voksne sikkert ville have forpurret,
hvis de havde anet dets omfang. Jeg ved mere end ét par, som alle
rede i portnerkælderen var »forlovede« —og bagefter virkelig blev
gift.
Den årlige skoleskovtur morede os navnlig derved, at vi lokkede
de mindst afholdte lærere til at lege »røvere« med os og benyttede
lejligheden til at »mule« dem.
En virkelig udsøgt nydelse bød skolen os i de to sidste år før min
studentereksamen. Hver ugedag kom nemlig Kristian Mantzius og
læste op, fra 3-4, mod et honorar af 25 øre pr. hoved. Jeg kan endnu
fornemme det uendelige velvære, hvormed jeg satte mig tilrette i
solennitetssalen, efter at jeg hos madam custos havde købt nogle bryst
sukker, indsvøbt i avispapir.
Programmet bestod til dels af humoristiske fortællinger, som Jer-
rolds »Gardinprædikener« og Mark Twains »Skizzer«, men det uud