211 / 225
H A N D E L E N OG ØR E S UND S T OL DE N
197
lem m e r at sk ø n n e over, hvo rv id t en Ansøger om G rossererbo rgerskab v a r værdig
n o k til at faa sit A nd ragende bevilget. Medens d e r ikke blev foreskrevet nogen E k s
am en for G rossererne, blev d e r in d fø rt saad ann e for D e ta ilh and le rn e i sam tlige
H an d e lslav ; d e suden sku ld e enhver, d e r vilde væ re Svend, have staaet 5 Aar i Læ re
som D reng, og enhv e r, d e r vilde væ re Mester, 3 Aar i Læ re som Svend. Endelig
sk u ld e enhv e r, d e r tog B o rgerskab som D etailhand ler, inden 6 Uger derefter holde
aa b en Bod, og ingen D e ta ilh a n d le r m aa tte have Udsalg paa m ere end et Sted. Af
H en syn til a t saa m ange Udlæ nd inge tidligere havde ned sa t sig i Byen som Re
s ta u ra tø r e r og K o n d ito re r og »igen ud fø rt de derved v u n d n e ikke ubetydelige Sum
m er« , blev det disse Næ ring sd rivende fo rbud t at antage eller oplæ re O pvartere og
Drenge, som ikke havde Ind fød sret, og d e r hlev sat en bestem t Alder, 45 Aar, for
O pn aaelsen af B o rgerskab fo r R e stau ra tø re r, K ond ito rer, Væ rtshusho ldere o. a., for
a t ikke unge, a rb ejd sfø re M ennesker sku lde slaa in d p aa disse Næringsveje og for
i det hele at hæm m e T ilgangen dertil.
Der v a r to P u n k te r i H andelslovgivn ingen, som sku lde blive Kilde til megen
U enighed m ellem K øbenhavn s H and elsstand og Regeringen; det første var den De
ta ilh a n d le rn e givne Ret til at sælge samm e Slags V a rer en gros, som de solgte en
detail, m eden s G ro sserernes Ret til en gros-Salg hlev in d sk ræ n k e t; det ande t var
d en F rem m e d e tillagte Ret til a t sælge og køhe V arer en gros. Det første var ikke
blo t til G rosserernes, m en til L ande ts Skade, ti jo m in d re P a rtie r, der bestiltes i
U d landet, des d y re re blev V arerne, og des liere Penge gik der ud af Landet. Og
m ed H en syn til det an d e t P u n k t blev det udtalt, »at det havde højst skadelige F ø l
ger fo r Byen, at et stedse stigende Antal af fremm ede Rejsende kunde drive u ind
sk ræ n k e t K om m issio n sh an d e l h e r i S taden uden Bevilling og uden borgerlige Byr
der.« Man forlangte, at d e r i alt F a ld sku lde paalægges dem en Afgift for at faa
Ret til at drive d en n e H andel. Men det var først efter m ange K lager og lange F o r
h an d lin g e r, at Regeringen laan te Ø ren til G rosserersocietetets Ø nsker m ed Hensyn
til D e ta ilh and elen . Og fø rst i 1839 blev der paalag t fremm ede H andelsrejsende eller
Ind fød te , d e r rejste for fremm ede H and lend e eller F ab rik an te r, en Afgift al 80 Rdl.
aarlig, n a a r de rejste fo r eet Hus, og af 40 Rdl. fo r hvert Hus de yderligere rejste
for. Sam tid ig blev det dem fo rb u d t at falbyde deres V arer til an d re end Næ rings
d riv en d e og p aa an d e n Maade end i en gros-P artier.
Men K øb enh avn s H and e lsstand havde alvorligere lin g at kæ re over end dette.
D en klagede i 1831 over »den fu ldstændig u n d e ro rd n e d e Stilling K øbenhavn nu
ind tog som H andelsstad , navnlig i F o rh o ld til Hamborg«. Og m an m ente, at Skyl
d en laa i de m ange Afgifter, der trykkede H andelen, lørst og fremm est i S und to l
den. N a a r F o rh o ld e t v a r det, at H am bo rg nu fo rsynede ikke blot Sverige og Norge,
m en endog de d an ske P ro v in se r m ed V arer, var G rund en den, at Københavns
H and el blev ødelag t af Ø resundsto lden . »Denne var for alle sø farende N a tioner en
k o s tb a r og tid ssp iid end e Byrde, m en den var næ rved at blive ødelæggende for Kø
b en h a v n . Den h jalp H am bo rg til m ere og m ere at faa Overtaget, alt som Tolden
k om til at tynge stedse m ere p aa Varerne, og alt som Fo rb indelsesm id lerne dels
N o rd fra gennem H e rtugdømm e rn e, dels Øst p aa til Lybeck og derfra vi eie i
Ø stersø land en e, blev bed re og hurtigere. Ja, det end te med at K øbenhavn ikke blot
m istede, hv ad den havde a f T ra n sith a n d e l, m en ogsaa sin Fo rsyn ing at de danske
P ro v in se r, særlig Halvøen. Og da Chausseen gennem H e rtugdømm e rn e var færdig,