217 / 225
DE FØR S T E DAMP S K I B E
203
Men d e r v a r h e lle r ikke m ere at sejle efter paa de store Have. De ejendomm e
lige h o rh o ld , d e r havde haa ret den dan ske Søhandel u n d e r Verdenskrigene, var
fo rb i; nu m aa tte m an læ re, til Vands som til L ands, at hjæ lpe sig m ed de hjem lige
P ro d u k te r.
Men e fte rh aan d en gik det dog frem ad igen, om end kun langsom t. Af Køben
h av n s 281 Skibe i 1839 sejlede de 30—40 p aa M iddelhavet, Island og G røn land Resten
gik p a a N o rd sø en og Ø stersøen sam t i inden rigsk F art.
E n sto r Del af L and e ts Skibe havde gaaet i F a rt m ellem P rov in sern e og Hoved
stad en og fo rsynet d enn e m ed L an d b ru g sp ro d u k te r og B rændsel. F ra de stø rre Byer
gik d e r velsejlende P aketter, jag t- eller slupriggede Skibe i fast F a rt p aa København,
m ed tagende Passagerer. Men F a rte n rettede sig e n d n u som fo r tu sinde Aar siden
efter V indens og Vejrets L uner.
B land t det meget mæ rkelige, som skete ude i den store Verden, og som B la
dene h e rh jem m e b rag te sp a rsom m e Meddelelser om , var ogsaa den sto re Opfindelse
m an h avde g jo rt m ed et Skib, som k u n d e sejle ud en Vind, ja endog m od Vind og
S trøm om det sku lde være. Naa, p aa engang rykkede V idunderet næ rm ere. 1812
v a r det første D am p sk ib bleven sat i V andet i E n g lan d ; 1816 gik det første D am p
skib over K analen . Og samm e Aar ind send te en M ekaniker, Gillespie, et Andragende til
den d an sk e Regering om 10 —12 Aars E n e re t til at bygge D ampskibe og lade dem gaa
i F a r t p aa alle d an sk e Kyster, saa vel i Kongeriget som i H e rtugdømm e rne. Komm erce-
kollegiet fa n d t im id lertid F o rslaget fo r v id tsvævende; m en da Aud itø r Bille i 1818
an d ro g om at m aa tte to ld frit ind fø re et D ampskib, gik Regeringen ind paa, at den
a f de tre Ansøgere — fo rud en Gillespie og Bille v a r d e r komm en en tredie til —
d e r i Løbet af 1819 k u n d e sæ tte en o rden tlig D am per, som kun d e føre 30 P as
sagerer, i F a rt m ellem København og Kiel en Gang om Ugen, skulde faa E neret
p aa d enn e F a rt i 10 Aar.
Det blev Bille, d e r blev den lykkelige, og 21. Maj 1819 stod »Caledonia«, der
v a r bygget p aa Værftet »Soho« i N æ rh ed en af L ondon , for fuld Damp og u n d e r Kø
b en h a v n e rn e s Ju b e l in d paa K øbenhavns Rhed. Det v a r e t re n t E v en ty r et P a r Dage
senere at »dampe« op til Helsingør. Men d e r var næppe nogen, d e r tæ nk te sig,
h v ilk en V irkelighed dette E v en ty r v a r Begyndelsen til.
»Caledonia«, som ikke b lo t gik p aa Kiel, m en ogsaa benyttedes til Lysttu re i
S undet, fik s n a rt Efterfølgere. Ti Aar efter dens A nkom st v a r der fire D am pere i
ugentlig F a rt p aa K øbenhavn , »Caledonia« p aa Kiel, P rinsesse »W ilhelm ine« paa
Lübeck , »Dania« to Gange ugentlig til Jy lland , og »Den norske« til F rederikshald ,
Gøteborg og K ristiania. I 1828 satte S taten en P o std am p e r i F a rt mellem K o rsø r—
Nyborg. Og i 1830 begynd te den første h e r i L an d e t byggede D am pe r »F rederik VI.«
sin F a rt p aa Kiel.
Men D am p sk ibene blev e n d n u i lang Tid kun betragtet som mærkelige Udslag
a f den m enneskelige Opfindsomhed. De led e n d n u a f alle Slags Børnesygdomm e, var
fo r ko stbare til V a re tran sp o rt og for ubehagelige, fo r smudsige og stinkende, til at trække
m ange P assagerer til. E n d n u ved M idten af A a rh u n d red e t havde D ampskibsfarten
ikke nogen Betydning for Passager- eller F rag tfa rten p aa København.
D e rim od sku lde m an tro, at den havde faaet B etydning for Postforbindelserne.
Men G eneralpostd ire k to ra te t k u n d e ikke lide stø rre H u rtighed, end det var vant til
fra gamm el Tid. Paa et A ndragende om Oprettelse af en D am ppaketfart mellem