220 / 225
206
K J Ø B E N H A V N E F T E R 1848
tog 27. Ju n i 1847 løb ud fra Københavns Station, og atter andre, der havde Fø lel-
lelsen af, at en helt ny Verden, om ikke en ny Tid, v a r gaaet op for dem , da de
17 . September 1848 for første Gang gik gennem Tho rvald sen s Museum s Skønhed s
verden. Men den Dag (21. Marts 1848) Københavns sam lede Komm un albesty relse,
fulgt a f en utallig Mængde Mennesker, fra Raadhuset begav sig op til Ch ristian s
borg Slot for at forelægge Kongen Folkets Ønsker, da følte alle, at nu v a r der en
ny T id inde.
KØ B ENH AVN I S ID ST E H A L V D E L A F D E T X IX AA RH D R .
Ved Midten a f Aarhundredet var Københavns Havn, Byens Skab er og fra de æ ld
ste T ider dens Opholder, kun lidet tilgængelig for Byens Borgere. V ilde K øbenhavnerne
spytte i Vandet for at hilse paa Foraaret, maatte de ud paa To ldboden . Langelin ie
var lukket som m ilitær Vej, og til P ladserne fra Toldboden til St. Annæ P lad s v a r
der ingen Adgang for Uvedkommende; fra N yhavn til F rederiksho lm s K an a l spærrede
Værftet paa Holmen, den kgl. Vedhave og Christian IV .s B ryghu s baade Vej og U d
sigt. Alt, hvad Byen havde a f Bo lvæ rksp lads paa Sjæ llandssiden, v a r saaledes T o ld
boden og de private, men lukkede P ladser mellem den og St. Annep lads, og et lille
Stykke ud for denne og ud for N yh avn ; endelig selve N yh avn og Bø rsg raven og
selve den gam le Havn, Kanalerne omkring Slotsholmen. I Indløbet til de sidste og
i N yh avn s yderste Del kunde der ligge større Skibe ligesom ved de store P akhu se
og ved To ldboden inden for Bomm en ; Skudehandlen , der vedrørte K øbenh avn ern es
daglige L iv og som bragte Fødevarer, Brændsel, Pottemagerarbejde o. s. v. laa i K a
nalerne.
Handelskrisen i 1847 havde undergravet Hamborgs Overmagt baade over Køben
havns og Provinsernes Købmandsstand, og med den nationale Løftelse i Aarhun -
dredets Midte blev denne Overmagt fuldstændig brudt. Og dette gavnede væsentlig
København , der — takket være en Række gode Høstaar, Landb rugets stigende Ud
vikling, Øresundstoldens Ophør og Konsumptionsafgiftens A fskaffelse — atter kom
til at indtage den ledende Plads i Handelen med Udlandet, medens P ro v in sk øb
manden overtog den lokale Handel.
Man ser da ogsaa, at Københavns Søfart og Handel i den sidste M enneskealder
havde udviklet sig saa stærkt, at der henimod 1860 v a r altfor lidt P lad s i Havnen.
Der kunde stundom ligge over hundrede Skibe mellem Pæ lene paa Strømm en og
vente paa at komme til Bo lvæ rket; mange maatte undertiden vente 10— 1 1 Dage?
inden de kunde faa Plads. Der var intet Skibbyggeri og ingen Dok, og der v a r
heller ikke Plads til en saadan, hvor nødvendig den end kunde være. I 18 55
v a r Antallet a f indgaaende Skibe over dobbelt saa stort som um iddelbart før 1800
og alene fra 18 5 2— 1857 steg Antallet a f bestuvede Læ ster med 30 pCt. Dertil v a r
der for ringe Dybde i Havnen, som var opfyldt a f Grunde, og endelig laa den gam le
Kn ippelsbro med sit kun 32 Fod brede Sejlløb og spærrede som en Dæmning m el
lem Havnens nordlige og den sydlige Del.
Fø rst maatte der skaffes Anlægsplads tor Dampskibene, som ved H. P. P rio rs
og Koch & Hendersons V irksomhed stadig voksede i Antal. I Midten a f H a lv tred
serne blev da Kvæsthusbroen anlagt — siden betydelig udvidet — , og da H avnen i
1858 havde laaet en ny og mere praktisk Forvaltn ing, og efter at F laad en s gam le