216 / 225
2 0 2
K Ø B E N H A V N UNDE R E N E V Æ L D E N
V irkelig fagmæssig U d d an n e lse kom fø rst i S tand , da M estrene i de forskellige
Fag fra 1829 begynd te at d a n n e S ko le r fo r faglig U nderv isn ing . Der op re ttedes
e fte rh a a n d en en G u ldsm edesko le, en M alerskole og en T øm re rsk o le , forskellige S ned
k e rsk o le r og en B ogb indersko le (med U nd e rstø ttelse a f P ro fe sso r Hetsch). »Poly
tekn isk Læ rean sta lt« , stiftet 1823, ligesom det i 1823 o p re tte d e »Selskab fo r N a tu r
læ ren s U dbredelse«, b id ro g i høj G rad til F rem m e a f in d u s trie l K und sk ab , ligesaa
»Læ seselskabet fo r H a an d væ rk e re og In d u strid riv en d e « .
Til H a an d væ rk e rn e s U dd ann e lse b id rog endv id e re Stiftelsen a f »Snedkernes
Tegneforening« 1837, a f »H a an d væ rk e rfo rén in g en i København« 1840 og a f »Teknisk
Seiskab« 1843.
Alle disse frivillige Sko ler og F o re n in g e r v a r stiftet im od den gam le L av so rd n in g
m ed dens T vang og Ubevægelighed, og p aa de to In d u s triu d stillin g e r i 1834 og 1836
viste F rem sk rid te t sig. I 1838 stiftedes »til in d b y rd e s B elæ ring og til F rem m e af
In d u s trie n s Tarv« In d u strifo ren in g en i K øb enh avn , d e r allered e A aret efter ta lte 931
M edlemm er, h v o ra f 219 v a r udenby s. »Meningen var, at In d u s trie n fra nu a f sku ld e
n a a v idere ved egen K u n d sk ab og Dygtighed. S tatsbesky ttelse og M onopolvæ sen
sku lde ikke m e re væ re de P iller, den hv ilede paa , m en den frie og re tte Udfoldelse
af Æ v n e r og K ræ fte r.«
H vad d e r i væ sentlig G rad b id ro g til at gøre det nye h e lt n y t og fo rskellig t fra
det gam le v a r Ind fø relsen i In d u s trie n — ti i H a an d væ rk e t skete det først sen e re —
a f D am pm a sk in e r. Ved A a rh u n d red e ts Begyndelse v a r d e r k u n et af disse dengang
m o d e rn e U h y re r i Gang i K øbenhavn , det v a r i F la a d e n s M ask invæ rk sted p a a H o l
m en. Den næ ste blev anskaffet til B rug i M ønten. Den fø rste D am pm a sk in e , d e r
blev beny ttet i en p riv a t M ands F ab rik , blev opstillet 1812 i F a rv e r H o lm b lad s Val
sevæ rk. E n M enneskealder senere v a r d e r i k ø b en h a v n sk e F a b rik k e r ialt 23 D am p
m a sk in e r i Gang.
E t P a r A a rh u n d re d e rs bed røvelige E rfa rin g e r m . H. t. at opelske en stø rre F a
b rik sv irk som h ed h e r i L an d e t h avd e gan ske n a tu rlig g jo rt de led end e Mænd æ ng
stelige over for den in d u strie lle Udvikling. De tro ed e ikke re t p a a den. H vad de
d erim o d , saa at sige, k u n d e tage og føle paa, v a r L an d b ru g e ts Udvikling. De sto re
L an d b o - og T o ld re fo rm e r i det fo rrige A a rh u n d re d e s S lu tn ing begynd te i T re d iv e rn e
at vise deres F ru g te r; L a n d b ru g e t blev det F u n d am e n t, h v o rp a a L an d e ts F rem tid
sku lde rejses.
A ntallet af Skibe u n d e r D an sk Flag, som i K rig saarene 1807—1814 blev opb rag t
af E n g læ n d e rn e , b elø b e r sig efter engelske Opgivelser til 1381. H vo r m ange af disse,
d e r v a r h jem m e h ø re n d e i K øb enh avn , vides ikke, m en m an h a r beregnet, at H oved
staden s H andelsflaade — efter Krigen — i D ræg tighed v a r su n k e t ned til u n d e r
H a lvde len af, hv ad den v a r før Krigen. Og det uag tet d e r i K rigsaarene stadig blev
bygget Sm aaskibe.
Da det v a r Skibene i oversøisk F a rt, de engelske Angreb væ sen tlig v a r re tte t im od,
vil det fo rstaas, at T ab en e særlig viser sig i de store Skibes Bækker. Det v a r ikke
b lo t det gam le F la ad en s Leje, det v a r Byens H avn i det hele taget, d e r k u n d e lignes
m ed den tom m e Svanerede. Ti det v a r k u n m in d re Skibe, d e r v a r tilbage: 149 u n
d e r 50 Kml., 64 p aa m ellem 50—100; 21 p aa m ellem 100—200; 1 m ellem 200—300
og 1 p aa m ellem 300 og 400.