215 / 225
H A A N D V ÆR K OG I NDU S T R I
201
d e rn e U dstilling af d an sk e A rbejder i Kongens Klub — Carl van M anders gam le
G aard
p aa Ø stergade. I il den første bavde 66 Udstillere givet Møde med 154
N um re ; i 1811 v a r d e r 88 med 300; i 1812 115 med 572. I dette Aar v a r Oversku-
det et P a r T u sind D aler Kur., og hø jere blev det ikke. B landt Udstillerne i dette
A ar v a r d e r 12 In strum en tm ag e re , 7 Snedkere og 1 Jern støb e r, saa h e r finder vi i
V irkeligheden R oden til vo re Indu striud stilling er.
I M odsæ tn ing til tidligere T ider, hv o r Regeringen ligesom nu und erstø tted e den
in d e n la n d sk e In d u s tri, m en ikke k u n d e finde synderlig Afsætning for de hjem lige
P ro d u k te r ud en ved Tvang, blev det efter 1807 patrio tisk at benytte Dansk Arbejde.
Og F a b rik k e rn e s Antal i enkelte In d u strig ren e voksede derfo r stæ rkt, særlig i København.
Det v a r isæ r T ek stilindu strien , som florerede. I 1807 v a r d e r i K øbenhavn 22
Væve, i 1810 51, i 1813 90, i 1814 213, efter hvilket Aar Antallet faldt igen. Paa
G ru n d a f F o rb u d e t m od Ind fø rsel af Klæde v a r der stæ rk Efterspørgsel paa in d en
lan d sk K læde, m en R a am a te ria le rn e steg saa stæ rk t i Pris, at K læ defab rikan terne
offentlig m a a tte oplyse, hv o rfo r de blev nød t til at tage saa bøje P riser for deres
P ro d u k t. At en Alen Klæde p aa 8 Kvarters Bredde, som før Krigen havde kostet
op im od 20 M ark, n u v a r steget til 20 å 24 Daler Kur., altsaa v a r blevet mellem 6
og 7 Gange dy re re, k u n d e jo nok træ nge til en F o rk laring . Og den laa ikke alene
i, at U ld og alle Farvesto ffer og K em ikalier pr. P u n d v a r steget 10—20, ja 24 Gange
P risen fø r Krigen, m en tillige i, at A rbejdslønnen v a r steget 8 a 12 Gange.
A rb e jd slønn en s Stigning v a r en n a tu rlig Følge af Mangelen paa Arbejdskraft.
E n Mængde yng re Mænd v a r i Krigstjeneste, og den sædvanlige Indv and ring af
Svende fra U d lan d e t saa godt som standset paa G rund af de urolige F o rho ld . Sær-
tig kn eb det m ed Bygn ingsarbejdere ved Opførelsen af de ved B om bardem en tet ned
b ræ n d te Bydele. Men ogsaa h e r læ rte m an at bruge, hvad m an bavde, og Solda
te rn e a f Byens G a rn ison op fo rd redes til frivillig at m elde sig til p rivat Arbejde i de
Fag, de v a r op læ rt i, eller til Oplæ ring i Fagene, m edens de udkomm and ered es til
A rbejde p aa de m ilitæ re U ldm an u fa k tu re r, Skræder- og Skomagersale o. s. v.
F o r yderlige re at sik re sig tilstrækkelig A rbejdsstyrke, blev det ikke blot at Re
geringen fo rb u d t Lavssvendene at fo rlade Byen, men den skred i K øbenhavn til saa
m o d e rn e F o ra n s ta ltn in g e r som at aabn e Kvinden Vej til H aandvæ rket. Ude paa
L a n d e t besørgede K v inderne jo alt Arbejde, m edens Mændene v a r indkald te, og fik
P ræ m ie r og O pm u n trin g e r p aa forskellig Maade. I 1812 søgte og fik Bager M arstrand
T illadelse til at anlægge et Bageri og drive det »til Dels, som Supp likan tens Hensigt
er, ved H jæ lp af F ru en tim m e r« . Og en Kvinde fra F lensborg, Christine Th ruelsen ,
fik 1813 T illadelse til at op re tte en Dam esko fabrik , hvo r kun Kvinder m aatte be
skæftiges.
Som fo ran om ta lt h avde m an i S lu tn ingen af forrige A a rhund rede paa foiskellig
M aade søgt at hø jn e H a andvæ rk e rstand en , skaffe den stø rre Dygtighed og flere
K u n d sk ab e r. Disse B estræ belser fortsattes nu , efterhaanden med Held. I dette Aar
gik det i 1798 stiftede »Selskab til H a andvæ rk erstand en s Forædling« over til »Insti-
tu te t fo r M etalarbejdere«. U rm ager Jü rgen Jiirgensens E tab lissem ent og H. Irgens’s
efter engelsk Metode d revne B likkenslagerfo rretning blev hele Skoler for deies f a g
fæ ller, m en i L avene gik det endnu paa den gam le Maner, og den P røve paa erh v e r
v et Fæ rd igh ed , som sku lde aflægges ved Forfæ rdigelse af Svende- og Mesterstykke,
v a r det ikke sto rt bevendt med.