219 / 225
B E B Y G G E L S E N E F T E R 1807
205
1807, den store G rund mellem Landemæ rket og Aabenraa, paa hvilken Fattigvæse
nets Arbejdsan stalt havde staaet, indtil den brændte under Bombardementet. Her
havde Conrad Hauser, en a f T idens store Handelsherrer, paa egen Haand søgt at
raad e Bod paa den alm indelige Nød ved at opføre de store, solide og velindrettede
Huse, der danner en saa tiltalende Modsætning til de fleste andre efter 1807 opførte
Bygn inger. Den Gade, der fremstod her, kom i Anerkendelse a f Hausers V irksomhed
til at bære hans Navn . I daglig T a le b lev dette ogsaa overført paa den store Tom t lige-
o ve rfo r Hausers Huse, hvo r Tvangsanstalten havde staaet, efter at Hauser i 18 19
havde taaet den p laneret og udlagt til Plads, og Navnet beholdt den officielt, da
Kongen i 1838 bestemte, at »den saakaldte Hauserplads« skulde overlades Staden
som H jæ lpetorv for Kultorvet.
P aa denne Tid, en Menneskealder efter hint U lykkesaar, begynder Udviklingen
atter at tage F art. I de første 40 A ar a f Aarhundredet er Københavns og Frederiks-
bergs Indbyggeran tal vokset fra 10 2 ,14 7 til 12 3 ,12 3 , fra 1840—45 til 129,300 og fra
18 4 5— 18 55 — til T rod s for at der i Kolerasomm eren 18 5 3 døde 4737 Mennesker —
til 147,933. A llerede i 1840 begyndte Folkemængdens Vækst at gøre sig gældende;
der b live r T rang paa Byggepladser, men da man ikke — paa Grund a f Fæstningen
— kan faa L o v til at bygge um iddelbart uden for Voldene, bliver der ingen anden
Udvej end at bygge Husene højere end før. De eneste Gadeudvidelser København
h a r i første Halvdel a f Aarhundredet er de foran omtalte Anlæg a f K ronprinsesse
gade sam t Hausergade og Hauserplads, N ikolaigade, der fuldføres 1849, og — om
m an v il — Bygningskomp lekset »L ille København«, der v a r bleven opført for brand
lidte Sm aak aa rsfo lk paa den P lads, hvor N y To ldkamm er-Bygn ing blev byggeti 1878,
og som i 1820 v a r bleven erhvervet a f Staden til Fattigboliger.
Københ avn laa da endnu ved Aarhundredets Midte som en fredelig Idyl bag de
skæ rm ende Volde, som Christian IV i 1629 havde draget rundt omkring Byen. Og
den v a r endnu for A lvo r en Fæstning. I 18 4 1, da K ronprins Frederik (VII) og hans
anden Gemalinde, Mariane, blev hentet med Damperen »Hekla« til deres Bryllups-
Indtog fra L in ieskibet »Christian V III« ude paa Bheden, maatte den slukke Ilden
under sine Kedler, da den kom lil Bom løbet, og gaa derfra gennem Havnen op til
K ronom etertrappen ved Holmens K irke, med den Damp, den havde oppe. Ti intet
F artø j maatte a f Hensyn til Krudtbeholdningerne i Fæstningen og i Orlogsskibene,
have Ild om Bo rd i Havnen.
Men ind i den lille Idyl v a r der a f og til kommet Bud fra den store Verden
udenom . Ikke blot Dampen, som foreløbig ikke gjorde megen Uro, lige saa lidt som
C igarerne (1805) og Tændstikkerne (1833). Men desmere det, som man kaldte Po li
tik. F o lk begyndte efter 1830 at raisonnere og vilde have en Mening med. Saa
længe sjette F red e rik levede, han, »som alene vidste, hvad os tjente,« blev alt dog
v ed&det gam le. Men med Christian V III’s Tronbestigelse begyndte den nye Tid.
Søo fficerer a f den gam le Skole vilde nu paastaa, at den gode, gam le Tid v a r forbi,
den Dag Kongen 18 3 3 var gaaet om Bord paa en Møgvogn a f en Damper for at
rejse til K iel, i Stedet for at bruge et honnet Sejlskib, som alle Danm arks Konger
fø r ham . O g’ Lando fficerer ansaa 1842 for at være Grænsen mellem den nye T id og
den gode, gam le, det Aar, da et a f Fæstningens hellige Enemæ rker, Glaciset uden
for Vestervold, blev krænket ved Anlæget a f Københavns Sommer-T ivoli & Vaux-
hall. Der v a r vel dem, der mente, at den nye Tid begyndte, da det første Jernb an e