218 / 225
204
K J ØBENHAVN UNDER E N E VÆL D E N
K øb enh avn og Jy llan d i 1825 ud talte D irek to ra te t sig im od D am p sk ib en e . Det gik
saa godt m ed de fem sto re P o stsm ak k e r, d e r v a r i F a rt m ellem K a llu n d b o rg og
A a rh u s; kom der n u D am p e re fra K øbenhavn p aa A arhus, vilde det k u n b ring e T ab
og F o rsty rre lse .
Postvæ senets V edho lden ved det gam le v a r selv en saa lid t m o d e rn e M and
som F re d e rik VI fo r stæ rk. Da Kongen i 1834 havd e læ st i Avisen, at et B rev tra
N ak skov til R u dkøb ing sku lde gaa over K øb enh avn , u d b a d h a n sig Oplysn ing om ,
hvo rv id t d e r v a r a n d re Byer i D a nm a rk m ed lignende Postfo rb indelse.
K øb en h av n selv kund e, efter T iden s F o rh o ld , ikke klage. Med H am b o rg v a r d e r
Po stfo rb ind else to Gange ugentlig over L and , en Gang m ed P ak e t og en Gang m ed
»Caledonia«; m ed Sverige og Norge ligeledes to Gange ugentlig og m ed H e lsingø r
daglig. Men det v a r ogsaa den eneste P rov in sby , d e r h avd e daglig F o rb in d e ls e m ed
Hovedstaden .
1805 v a r d e r bleven in d re tte t en F o d p o st i K øb enh avn , fo reløb ig p a a to Aar.
D er blev an sa t otte Bude, som sku lde h en te og b ringe B revene to Gange daglig.
Med Slag p a a en Gong-gong gav de tilkende, n a a r de v a r i Næ rh ed en , og saa m a a tte
m an m øde m ed , eller for at hen te sine Breve. A fsenderen betalte P o rto en , d e r for
Byen in d en for Vo ldene v a r 2 Sk. fo r B reve u n d e r 2 Lod, 4 Sk. fo r B reve m ellem
2 og 8 Lod, 8 Sk. fo r Breve m ellem 8 og 16 Lod. Mellem den in d re By og F o rs tæ
d e rn e kostede de det dobbelte. Som alt ny t vak te det Opsigt; det blev m o rsom t at
b eny tte Fodpo sten , og i det fø rste A ar 1806—1807 besørgedes d e r 63,686 Breve. Men
allerede det følgende A ar m aa tte B ud en e in d sk ræ n k e s til seks, B revenes A ntal v a r
gaaet ned m ed en T red iedel.
Men et A ar og en M aaned efter, at den første D am p e r h avde sat K ø b e n h av n e re
i Fo rbavselse, 21. Ju li 1820 opdagede H. C. Ø rsted E lek trom ag n e tism en . Og saaledes
havde, ud en at F o lk havde tæ nk t over det, den nye T ids to væ ldige S to rm ag ter,
h o ld t deres Indtog i den lille Afkrog af V erden, som hed Kongens K øbenhavn .
F ø rs t i 1831 — hele 24 Aar efter B om b a rd em e n te t — h avd e Byen faaet re p a re
re t den Skade, de fjendtlige Kugler h avd e fo rvo ld t, og n a a e t den sam led e B ygn ings
m asse, d en h avd e før 1807. Men Bebyggelsen, selv de stilfulde, m o n um e n ta le Byg
n inger, som sky ldes C. F. H an sen , bæ re r P ræ get a f de tran g e T id er, de e r frem -
staae t i. R aad - og D om huset, til hv ilket G ru n d ste n en v a r b leven lagt 1805 p aa det
gam le V a isenhu s’ P lad s, blev indv iet 1815, F ru e K irke 1829, — G ru n d s te n en til
A lteret v a r lagt 1. N ov em b e r 1817 ved R efo rm a tion s-Jube lfesten , m en K irken s Opfø
relse v a r begynd t 1811 —, M e tropo litan sko len blev indv iet 1816, m en U n iversi
tetsbygn ingen blev tø rst paab egynd t 1831 og taget i B rug 1836. Ogsaa C h ristian sb o rg
Slot h avde re jst sig i sin nye Skikkelse — fo rho ldsv is hu rtig t, nem lig efter 8 Aars
A rbejde — og v a r b leven taget i B rug 1828. Den Byggetom t, d e r h e n la a længst,
u d e n at d e r blev a rb e jd e t p aa den , stam m ed e ikke fra U lykken i 1807, m en fra
B ra n d e n i 1795. Det v a r N iko lai Kirke, som d e r v a r m ange P la n e r oppe om , m en
hvis T a a rn endelig fa n d t Anvendelse som B randv ag t og U dk ig staarn (fra 1807— 1892)
sam t som T idssignal (fra 1868) og til A nb ringelse af Byens N o rm a lu r. Den gam le
K irkegaard blev b eny tte t som K ød to rv og G rø n tto rv ind til 1845, da »S lag terbo
derne« blev rejst.
In d e n dette skete, h avde m an fund e t Anvendelse fo r den sidste B ra n d tom t fra