221 / 225
H A N D E L S F L A A D E N OG H A V N E N
207
An læg paa B rem e rho lm v a r bleven flyttet ud til N yho lm , gik det S lag i Slag med U d vi
delser og Fo rb ed rin ger, Uddybn inger, Sætning a f Bo lvæ rk , Anlæg a f nye og Ombyg
n ing a f gam le B ro er, R egu le ringer og Anlæg a f Gader og Veje. Det ved U dd ybn in
gerne optagne Materiale b lev ført ud paa R evshaleg runden , h vo r Bu rm eiste r og W ains
store Sk ibsbyggeri og Maskinvæ rksted flyttede ud, og i Bugten mellem Gm l. K a lk
b rænderi og Kastelspyn ten . Og medens Havnen voksede mod Syd ud til G a svæ rk s
havnen , forberedtes mod N ord Anlæget a f F rih avn en , der aabnedes for T ra fikken
9. N ovem be r 1894. Længden a f København s Havn fra Nord mod Syd udgør omtr.
ha lvand en Mil. F o r at regu lere S trømm en i Havnen, der med den store Dybde, som
nu v a r naaet i Sejlløbet, kunde b live faretruende, særlig om Fo ra aret, er der i
K alvebod strand bleven lagt en A fspæ rringsdæmn ing med et Slusevæ rk.
De sidste store L and v ind in ge r til Bebyggelse og Bo lvæ rk sp lad ser er foregaaet paa
Am agersiden , Syd for Langebro .
T a llen e taler! Ved Aarhund redets Begyndelse talte København s H andelsflaade
327 Skibe (over 20 Tons) med 52000 Reg. Tons. De u lykkelige K rig saa r bragte T a l
lene langt ned, men i 1872 havde København s F laad e samm e Tonnage som i 1800.
Da im id lertid et D ampskib — paa G rund a f dets Hurtighed — i Samm en lign ing med
et Sejlsk ib a f samm e Drægtighed yd e r langt mere som Lastslæ ber end dette, ha r man
fo r at have et fæ lles Maal, beregnet en Dampskibston til 3,6 Gange en Sejlskibston .
Handelstlaadens T ran spo rt i 18 72 v a r derfor i V irkeligheden langt større end i 1800.
F r a 1870 har Udviklingen været endnu betydeligere, idet ikke blot D am pskibe
nes An tal er steget fra 48 til 3 19 — sam tidig er Sejlskibene aftaget i T a l fra 334 til
289 — men den sam lede Tonnage er vokset til over det femdobbelte.
Med Benyttelse a f sin fra N aturens
Haand udmærkede Havn og de for os n a
turlige Vandveje, de ind skaarne Kyster og
sejlbare F jo rd e knyttede København saa-
ledes de øvrige Land sde le til sig paa en
Maade som aldrig før. Og sam tidig spandt
der sig — i Begyndelsen med det samm e
Maal for Øje — et Næt a f Jæ rn b an e r ud
over det hele Land .
I 1844 aabnedes Jæ rnban etrafikken
fra København til Roskilde, fortsat 1856 til
Køge; 1863 Banerne K øbenh avn—K lampen-
borg og K øbenh avn— Lyngb y , fortsat 1864
til Helsingør. 1870 fuldførtes Banen til Masnedsund, 1874 til K allundborg, 1879 til
F red e rik ssund , 1897 b lev Kystbanen til Helsingør aabnet og samm e A a r Banen til
S langerup . Ende lig aabnedes 1906 Banen til Amager.
I 1904 befordrede Banerne, der har en langt større Betydn ing for Person tra fik
ken end Dampskibene, 2,304,559 Rejsende til og 2,095,996 fra København . I samm e
A a r bragtes der ad Skinnevejen 936,338 Tons
Gods (ogK reaturer) til og fra Byen ,
medens
dertil Søs besørgedes2,074,000.
Længe inden København ved Jæ rn b an e r blev sat i direkte Postforb indelse med
Udlandet, v a r Ørsteds Opfindelse bleven udnyttet til den elektriske Telegraf, og 2.
F eb ru a r 1854 aabnedes den første L in ie i D anm a rk fra K øbenhavn til Hamborg.
BANEGAARDEN 1844.