214 / 225
2 0 0
K Ø B E N H A V N UNDER E N E V Æ L D E N
M an^sparede ikke b lo t p a a alt i levende Live, m en m a n sp a red e ogsaa p a a de
Døde. T ræ var bleven en d y r Vare, og h v o rfo r ofre m ang e Penge paa en Ligkiste,
som dog stod i Jo rd e n og ra a d n e d e op til ingen V erdens N y tte? K u n d e m a n ikke
væ re ganske ligeglad, om m a n blev jo rd e t i en T ræ k iste eller i en lleltel K u rv ek iste ?
»Hvorfor«, spø rg e r en for A lm envellet begejstret Mand, »skære herlige, d y re k ø b te
P la n k e r itu, fo r i en Kiste at jo rd e saa m an g t et A fskum a f det m enneskelige Køn?«
Og sn ild t fo rsta a r h a n at belægge sine Ord. Den billige K u rvek iste e r lang t at fo re
træ kke fo r den dy re lu k k ed e T ræk iste. »De æ d lere Legem ets Dele synes ogsaa lettere
gennem den m ere aa b n e Vidiekiste at k u n n e n a a deres Bestemm else, og d en n e Begra-
velsesm aade m aa saaledes tillige væ re dem kæ r, d e r tro, at h in e Dele ikke strak s
følger m ed A anden , m en fra Legem et først engang i T id en sku lle vo rd e a fsond red e« a
Det blev en p a trio tisk B eg ravelsesm aade at lade sig jo rd fæ ste i den sim p le og
billige Kurvekiste, isæ r da den ansete E ta ts ra a d de C o n in ck ’s D atter, F ru Marie
Schm id t, havde vist Vejen og te stam en ta risk bestem t, at h u n vilde beg raves saaledes.
E t F o rslag om p aa hv e r K irkegaard at have et P a r T ræ k ister, d e r sk u ld e beny ttes
i K irken og Kapellet, m en ikke sku lde sænkes i G raven, v an d t d e rim o d ikke Bifald.
Man fand t det stødende, at Liget paa K irkegaarden sk u ld e tyges ud a f T ræ k is te n og
lægges over i en Ku rvek iste fo r a t jo rd fæ stes, og fo re trak at beny tte den p a trio tisk e
Ku rvekiste ogsaa ved Sø rgehø jtideligheden i K irken eller i Kapellet.
M indre p rak tisk var d e rim o d det v idund erlig e F o rslag om , at m a n p aa G ru n d
af K rud te ts K o stbarhed sku lde vende tilbage til F o rfæ d re n e s V aaben og væ bne F o l
ket m ed O ldtidens B uer og Pile.
Noget m ere Mening v a r d e r i et a n d e t Fo rslag , d e r frem k om sam tid ig , — om
end det ogsaa fa ld e r ind u n d e r det pudsige, — nem lig at m a n sku ld e pille Segl
lakket a f gam le B reve og sm elte S tum p e rn e sam m en i nye L ak stæ n g e r og saaledes
und g aa at købe engelsk Lak . Ti K am p ra ab e t blev nu! Ingen frem m e d e Varer!
og fø rst og fremm est: Ingen engelske V arer m ere! Det v a r i V irkeligheden de gam le
m erk an tilistisk e H and elsteo rier, d e r h avde faaet ny t Liv, ikke at lad e sine Penge gaa
til U d lande t ved at købe fremm ed e Varer, m en bestræ be sig for saa v id t m u lig t at
frem stille alt, hv ad m an havde B rug for, ind en fo r L and e ts G rænser. Og da m an
træ ng te til at give sin H a rm e Lu ft og dog ikke, h v o r gerne m a n end vilde, k u n d e
følge de fan tastiske B ru shovede r, d e r vilde rejse S k am stø tte r p aa K øb enh avn s
T o rve for den engelske N ation , greb m a n til den n atu rlig e Gengæ ldelse, at b an ly se
engelske V a rer fra det d an sk e M arked.
P aa et Møde i D ecem ber 1807 i det sk an d in av isk e L itte ra tu rs e lsk a b blev det
vedtaget at stifte en F o ren ing , hvis M ed lemm er — D an ske og N o rdm æ n d — h ø j
tideligt sku lde fo rpligte sig til at un d e rstø tte de in d en lan d sk e M an u fa k tu re r og gøre
F je n d en al den Skade, det v a r dem muligt, og ikke at købe engelske V arer. Der
blev ag iteret fo r P la n en over alt i L ande t, og 22. Marts 1808 o p n aa ed e Selskabet for
in d en lan d sk Kunstflid Kongens Beskyttelse. Dets F o rm a a l angaves n u næ rm e re at
væ re F rem m e af in d en lan d sk Kunstflid og in d en lan d sk e K u n sta rb e jd e rs A fsæ tning
og Hæmm else af Ind fø rslen af fremm ed e Luk su s- og Kunstsager. Der blev op re tte t
et Magasin fo r kvindelige H a an d a rb e jd e r, udgivet et T id ssk rift og a fh o ld t U d stillin
ger af in d en lan d sk e A rbejder og endelig g jo rt Udveje til at k u n n e yde Ubem id lede
ren te fri L aan .
F ra 1810—1819 a fh o ld te s d e r hv ert Aar i en af E fte raa rs- eller S om m e rm a an e -