224 / 225
210
K J Ø B E N H A V N E F T E R 1900
de stilfulde Bygninger, man havde haabet. Fø rst da det københavn ske Byggeselskab
havde dannet sig (1872) i An ledn ing a f Bebyggelsen a f Voldkvarteret og sam tidig en Del
a f de gam le, snævre og smudsige Smøger og Gange, som »Peder Madsensgang«, der
gennem Porten i Nr. 18 udmundede i Østergade, »Bag Hovedvagten«, »Pistolstræde«
og »Pramm andens Gang«, nedlagdes, kom der mere P lan i Bebyggelsen . I Stedet for
de nævnte Smøger rejste sig N y Østergade og Hovedvagtsgade. I Aarhund redets
sidste A ar b lev Nygade, Antonistræde og Christenbern ikovstræde udvidede sam t derr
nye Citygade anlagt, og endelig den nye Skraagade, der under N avn a f Christian
IX .s Gade gennem Kongens Have direkte forb inder den ældste Del a f B yen med Øster-
vo ldkvarteret og Østerbro, en P lan , som allerede Christian IV . havde arbejdet paa,
men som først nu er bleven gjort til V irkelighed.
Med Byen s Vækst blev der T rang til Fæ rdselsforb indelser, m an ikke havde haft
nødig før. I 1828 viste de første D rosker sig; de v a r kun faa i Tallet. I 1840 sattes
den første Omnibus i Gang mellem Frederiksberg, Vesterbro og Byen . I 186 3 aabne-
des den første Sporvejslin ie, der efterhaanden blev til tiere og flere og som i S lu t
ningen a f Aarhundredet er gaaet over til elektrisk Drift.
Og samtidig blev der T rang til meget andet. København s Gader oplystes endnu
som paa Christian V.s Tid, da de første Gadelygter blev sat op, a f T ran lyg ter, og
det v a r først i 1857, at disse maatte vige for Gassen, der fra 1892 h a r faaet en skarp
K onku rren t i E lektriciteten. P aa Vandforsyningens Omraade stod B yen endnu paa
Christian IV .s Indretn inger indtil 1860, da Vandvæ rket b lev indrettet. Med Atled-
ningsvæsenet forholdt det sig paa samme Maade, og ligesom for mere end 200 A a r
tilbage førte aabne Rendestene — eller rettere sagt sku lde føre — B yen s Sp ildevand
ned til Havnen og Kanalerne, til man i Slutningen a f 50erne byggede de første un
derjordiske K loaker. Og nu, i 1 9 1 1 , begynder man at bygge underjord iske Jæ rn b an e r!
København er blevet en stor B y og en moderne By. Det er de moderne S am
færdselsm idler, den skylder sin mægtige Udvikling. Og det er endelig de mest moderne
Sam fæ rdselsm id ler Cyklen og Automobilen, der giver København s G ader deres Præg.
Tænk blot paa den idylliske Tilstand for en Menneskealder tilbage!
Med Automobilen er den sidste Rest a f Idyllen forsvundet. København s Gader
er ikke tor D rømmere og gammeldags Rom an tikere mere. Fo lk har travlt i K øbenhavn ,
de lever i Virkeligheden, hand ler og virker, — der er Gang i dem og der er Drift i
dem, og B y er som Borger, der er Drift i den og F a rt i den, i dens Vækst og i
dens Trivsel, — gid det vinde og v a re !