41 / 225
28
K Ø B E N H A V N U N D E R B I S P E S T A V E N
at betale i kølnisk Vægt fri
Tre Tusinde lødige Mark og femti.
Og havde lian derfor til Borge (i Pant)
Købmannehavns Hus og Gorghe (Gurre)
Roskild’ to Dele og Bytaarnet ved Købmannehavn
og disse efterskrevne Herreder ved Navn:
Sømme Herred og lille Herred
og Tune Herred, disse tre er det.
Det synes, som
0111
Kong Valdemar har haft Lyst til at have en Haand i Hanke
med Holstenerne i København. I 1342 blev Bytaarnet, som vist maa være Hane-
taarnet, belejret af hans Tropper, der imidlertid kom i Klemme, da Holstenerne fik
Hjelp ude fra. Men i sidste Øjeblik viste der sig en Redningsmand. Det var Fredrik
von Lochen, en Adelsmand fra Schwaben i Kongens Tjeneste, der kom til med
friske Tropper og slog baade Hjælpetropperne og Besætningen, der gjorde Udfald
ved »Blidebro«. Men Bytaarnet formaaede han ikke at tage. .
En østerrigsk Digter har besunget denne Kamp, desværre uden at give nogen
som helst Oplysning
0111
Slaget selv eller Stedet, hvor det stod, men vi tager neppe
fejl, naar vi bestemmer Stedet som den vestlige Del af Ørstedsparken, hvor et Vand
løb førte fra Peblingesøen til Byens Grav tæt vesten for Bytaarnet, (se Side 14) og
over hvilket der — i alt Fald senere — førte en Bro, der passende kunde være
den saakaldte Blidebro. Men om Kampen synger Peter Suchenwirt:
Man hört von den Galandern
gar wenig süsses singen,
nur die scharffen Klingen
die gaben auf den Helm Klang.
hvilket kan gengives paa Dansk:
Der hørtes ingen fagre Ord,
kun Sværdes Klang paa Skjolde.
Først i 1346 kom Kongen, — atter med Sværd i Haand — i Besiddelse af Kø
benhavn, der havde lidt forfærdeligt under de Fremmedes Herredømme. Og det første
Kongen gør, da han atter er Herre over Byen, er da ogsaa at bekræfte alle de F ri
heder, som Borgerne i Byen i Tidens Løb havde faaet af hans Forgængere, idet
han takker dem for den Redelighed og Uforsagtlied, som Raadet og alle Borgere
havde vist ham og hans Tilhængere.
Under de vanskelige Tider var Roskildebisperne ikke saa ivrige efter at hævde
deres Ret til Byen som ellers, og Kong Valdemar forblev i uhindret Besiddelse af
den. 1359 fejrede han her med stor Højtidelighed sin Datters, den seksaarige Mar-
gretes Trolovelse med den norske Kong Hakon, og fire Aar senere stod deres Bryllup
eller rettere den officielle Tilkendegivelse af det med stor Herlighed i København.
Brudeparret selv blev rigtignok i al Hast og følgende Tarvelighed viet paa Varberg
i Halland, medens den Hustru, som Kong Valdemars Fjender vilde paatvinge den